Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Hajleksikon: Grønlandshaj – Somniosus microcephalus
Hajleksikon: Grønlandshaj – Somniosus microcephalus
1 af 1

Hajleksikon: Grønlandshaj

– Somniosus microcephalus

Tekst: David Bernvi Foto: Andy Murch

Grønlandshajen er den største rovhaj i vore farvande og den kæmper sammen med stillehavshavkalen (Somniosus pacificus) og hvidhajen (Carcharodon carcharias) om titlen som verdens største rovfisk.

Grønlandshajen kan opnå en længde på helt op til otte meter. De fleste voksne individer, der ses, er dog ikke større end 2,5-4,3 meter. Trods sin vældige størrelse og forkærlighed for marine pattedyr, er grønlandshajen harmløs for mennesker ligesom flere hundrede andre hajarter er det.
Der forekommer rapporter om, at denne haj skulle have angrebet eskimoer i deres kajakker, men disse oplysninger er dog ret upålidelige. Andre beretninger lyder på, at grønlandshajen skulle kunne angribe caribouen, en underart af almindelig rensdyr, der lever på Canadas Baffin Island og i Nunavutområdet. Rapporterne oplyser, at grønlandshajen – på samme måde som krokodiller – skulle være i stand til at angribe renerne, mens de drikker og trække dem ned i dybet ved at bide omkring halsen eller i hovedet. Hajen lurer ved vandkanten, indtil renerne kommer tilstrækkeligt langt ud i vandet, hvorefter hajen angriber.
Beretninger fra Sable Island ud for Nova Scotia i Canada fortæller om sæler, der ligger skyllet op på de golde strande med mærkelige pletter, hvor de mangler skind og spæk. Spækket er fjernet helt ind til muskulaturen i underlige spiralmønstre. Og det er grønlandshajen, der er mistænkt for at stå bag de mystiske kadavere. Man forestiller sig, at hajen angriber forfra og sluger dyret halvt for derefter at snurre rundt et par gange og skrabe spækket af i et spiralmønster.
På trods af, at grønlandshajen er langsom og let at fange, finder man ofte hurtigsvømmende byttedyr i dens maveindhold. Man kan let trække en grønlandshaj op af vandet med sine bare næver, uden at den gør nævneværdig modstand. Trods den sløve og inaktive adfærd, menes grønlandshajen at være den hajart, som kan lave de hurtigste angreb og udfald. Grønlandshajen kan også jage hurtigsvømmende fisk som laks, og de unge individer synes udelukkende at indeholde rester efter benfisk. Formodentlig jager den også blæksprutter. De større individer er også kendt for at jage grønlandssæl (Phoca groenlandica) og en hel ren er fundet i maven hos en grønlandshaj.
Ådsler spiller en vigtig rolle i føden og grønlandshajen er en velkendt ådselsæder, som kan sætte tænderne i kadavere fra narhvaler (Monodon monocerus) og hvidhvaler (Delphinapterus leucas) eller lignende. Også menneskerester er fundet i grønlandshajer ved enkelte tilfælde.
Grønlandshajen er kendt for hurtigt at samle sig i store mængder omkring en død hval og de optrådte tidligere ved hvalstationer i arktiske vande.
De større grønlandshajer synes ofte at forekomme nordligere og i kolde vande end de yngre. De unge individer er ganske almindelige i Skagerrak og formodentlig føder hunnerne deres unger i den sydlige del af Nordsøen eller ud for Skagerrak med tanke på de regelmæssige fangster af yngre hajer i dette område.
Grønlandshajen er en epibentisk (pelagisk art som lever tæt på bunden, red) og kystnær arktisk koldvandshaj, som på koldere breddegrader svømmer ind under isen og som kan komme...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også