DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Hajleksikon: Grønlandshaj – Somniosus microcephalus
Hajleksikon: Grønlandshaj – Somniosus microcephalus
1 af 1

Hajleksikon: Grønlandshaj

– Somniosus microcephalus

Tekst: David Bernvi Foto: Andy Murch

Grønlandshajen er den største rovhaj i vore farvande og den kæmper sammen med stillehavshavkalen (Somniosus pacificus) og hvidhajen (Carcharodon carcharias) om titlen som verdens største rovfisk.

Grønlandshajen kan opnå en længde på helt op til otte meter. De fleste voksne individer, der ses, er dog ikke større end 2,5-4,3 meter. Trods sin vældige størrelse og forkærlighed for marine pattedyr, er grønlandshajen harmløs for mennesker ligesom flere hundrede andre hajarter er det.
Der forekommer rapporter om, at denne haj skulle have angrebet eskimoer i deres kajakker, men disse oplysninger er dog ret upålidelige. Andre beretninger lyder på, at grønlandshajen skulle kunne angribe caribouen, en underart af almindelig rensdyr, der lever på Canadas Baffin Island og i Nunavutområdet. Rapporterne oplyser, at grønlandshajen – på samme måde som krokodiller – skulle være i stand til at angribe renerne, mens de drikker og trække dem ned i dybet ved at bide omkring halsen eller i hovedet. Hajen lurer ved vandkanten, indtil renerne kommer tilstrækkeligt langt ud i vandet, hvorefter hajen angriber.
Beretninger fra Sable Island ud for Nova Scotia i Canada fortæller om sæler, der ligger skyllet op på de golde strande med mærkelige pletter, hvor de mangler skind og spæk. Spækket er fjernet helt ind til muskulaturen i underlige spiralmønstre. Og det er grønlandshajen, der er mistænkt for at stå bag de mystiske kadavere. Man forestiller sig, at hajen angriber forfra og sluger dyret halvt for derefter at snurre rundt et par gange og skrabe spækket af i et spiralmønster.
På trods af, at grønlandshajen er langsom og let at fange, finder man ofte hurtigsvømmende byttedyr i dens maveindhold. Man kan let trække en grønlandshaj op af vandet med sine bare næver, uden at den gør nævneværdig modstand. Trods den sløve og inaktive adfærd, menes grønlandshajen at være den hajart, som kan lave de hurtigste angreb og udfald. Grønlandshajen kan også jage hurtigsvømmende fisk som laks, og de unge individer synes udelukkende at indeholde rester efter benfisk. Formodentlig jager den også blæksprutter. De større individer er også kendt for at jage grønlandssæl (Phoca groenlandica) og en hel ren er fundet i maven hos en grønlandshaj.
Ådsler spiller en vigtig rolle i føden og grønlandshajen er en velkendt ådselsæder, som kan sætte tænderne i kadavere fra narhvaler (Monodon monocerus) og hvidhvaler (Delphinapterus leucas) eller lignende. Også menneskerester er fundet i grønlandshajer ved enkelte tilfælde.
Grønlandshajen er kendt for hurtigt at samle sig i store mængder omkring en død hval og de optrådte tidligere ved hvalstationer i arktiske vande.
De større grønlandshajer synes ofte at forekomme nordligere og i kolde vande end de yngre. De unge individer er ganske almindelige i Skagerrak og formodentlig føder hunnerne deres unger i den sydlige del af Nordsøen eller ud for Skagerrak med tanke på de regelmæssige fangster af yngre hajer i dette område.
Grønlandshajen er en epibentisk (pelagisk art som lever tæt på bunden, red) og kystnær arktisk koldvandshaj, som på koldere breddegrader svømmer ind under isen og som kan komme...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

Latinsk navn: Somniosus microcephalus

Længde: 6,5 meter

Vægt: 900 kg

Kendetegn: Selvom grønlandshaje er stor, har den flere små kendetegn; den har et lille hoved, en lille snude, små finner, små øjne. Den er sort, grå og brun med mørke striber og hvide pletter langs siden.

Drægtighed: Forskere mener, at grønlandshajen først kan blive drægtig når den når 100 års alderen. Den lægger ikke æg, men føder levende unger. Drægtighedsperioden kendes ikke.

Antal unger: Op til 10 unger.

Føde: Grønlandshajen æder stortt set alt hvad der kommer i nærheden af dens mund. Store fisk, sæler, men også rensdyr og isbjørne, stort set alle dyr, der falder i vandet risikerer at ende i hajens mave. Forskere mener, at den primært er ådselsæder.

Levetid: Man regner med, at nogle grønlandshajer bliver op til 200 år.

Udbredelse/levested

Verden: Grønlandshajen vil have det koldt og færdes i de arktiske og temperede have omkring Grønland, Canada, Island og Skandinavien. Hajen kan svømme ned på mere en 2 kilometers dybde.

Danmark: Ja, den er set i Danmark.

Beskyttelse: Den nøjagtige bestand af grønlandshajer kendes ikke, men pga deres langsomme reprosuktionsperiode, er grønlandshajen på listen over næsten truede dyrearter.

Fjender: Grønlandshajen er en populærfangst blandt fiskere i de norske, islandske og grønlandske vande.

Anvendelse: Leverolie og kød

Dyk med hajen: Der er ingen reporter om dykkere, der er blevet angrebet af grønlandshajen. Hajen er en langsom svømmer og kan opleves primært i arktiske vande. 

...Vidste du at: Forskere ved University of California Los Angeles (UCLA) har opdaget, at fossile hajtænder kan afsløre, hvordan klimaet så ud for hundrede millioner år siden. Efter at have opdaget, at temperaturen i vandet påvirker hajtandens tilvækst, kan man med stor præcision på 1-2 grader anslå i hvilken vandtemperatur hajen levede. Det betyder, at forhistoriske hajarter som Megalodon er vigtige at undersøge, da det kan give os en meget detaljerig beskrivelse af klimaforandringerne igennem millioner af år. Fossiler af hajtænder er verdens mest almindelige fossil fra rygradsdyr.

Læs også