DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Hajleksikon: Hvalhaj – Rhincodon typus
Hajleksikon: Hvalhaj – Rhincodon typus
1 af 1

Hajleksikon: Hvalhaj

– Rhincodon typus

Tekst: David Bernvi Foto: Andy Murch

Som de fleste ved, er hvalhajen verdens største fisk. Det er uklart, hvor stor denne gigantiske haj kan blive. Der florerer rapporter om hvalhajer på 17, 18 eller hele 21 meter i literaturen. Sandheden er, at hvalhajer på over 12 meter er meget usædvanlige. Det længste, der er målt med sikkerhed, var 12,1 meter. Synes du, det lyder småt? Når du befinder dig i vandet ved siden af en fuldvoksen hvalhaj, så skifter du med garanti mening.

Hvalhajen er en fisk, som formodentlig kan nå en meget høj alder. Med hjælp af en matematisk model, der beskriver vækstkurver og alder hos dyr – kendt som von Bertalannfy-kurven – anslås hajens alder at kunne nå ca. 100 år. Ifølge modellen bør en voksen han på syv meter være ca. 20 år gammel.
Under de juvenile år, mens hajen er mellem en og tre meter lang, vokser den antagelig meget hurtigt. Måske er hvalhajen den hurtigst voksende haj i sin barndom. Når hajen når kønsmodning, reduceres farten på tilvæksten drastisk og forløber mere som normen.

Svømmende støvsuger
Hvalhajen er en planktonæder, som kan indsuge sit bytte, til forskel fra brugden (Cetorhinus maximus), der mangler denne evne. Hvalhajer kan derfor også vælge større byttedyr, som aktivt kan svømme fra rovdyr. Når hvalhajen spiser, behøver den derfor ikke bevæge sig fremad for at opfange sin føde. Den kan opsuge større krebsdyr og mindre fisk, mens brugden i større omfang lever af mikroskopisk zooplankton. Ulempen med denne sugeevne er, at hvalhajen ikke kan filtrere lige så store mængder vand pr. tidsenhed, som brugden kan. Hvalhajen kan derimod gå mere aktivt efter specifikke stimer og planktonsamlinger og suge dem ind.

Denne hajart kan ses jage sit bytte ved at svømme ved vandoverfladen. De yngre individer på mellem tre til fem meter svømmer oftest med overmunden over vandoverfladen, som de derefter lukker og for at samle føden og sluge. Hvalhajen har et gællegitter bag gællerne, som opfanger plankton. Større individer mellem seks og ti meter plejer at svømme under overfladen, hvor de åbner munden og synker regelmæssigt. Et slags ventilering, der udføres med pumpende bevægelser med den store mund, øger både oxygenindtaget og formodentlig antallet af plankton, som fanges ind i gællernes gitter. Hvalhajen kan derfor, hvis den foretrækker det, svømme langsomt og sluge sin føde. Den svømmer dermed så langsomt, at man som dykker kan nå at følge med i kortere perioder.

Ikke bare plankton
Hvalhajen anvender også en anden metode, når den fanger føde. Den kan stille sig næsten lodret mod vandoverfladen, på steder hvor der forekommer koncentrationer af småfisk eller krebsdyr. Så laver den pumpebevægelser med den vældige mund, eller løfter sig et stykke over vandoverfladen for derefter at synke ned og danne et vakuumsug med overkroppen og det brede hovedparti. På denne måde kan hvalhajen opfange mere føde.

I diæten indgår en mængde plankton, også planteplankton, men det er formodentlig af ringe betydning for dens næringsoptag. Næringen består hovedsageligt af krebsdyr og mindre dyreplankton. Også fisk indgår i mindre eller større mængder. Makrel, sardiner og ansjoser eller sommetider mindre tunfisk opsnappes af hvalhajen. Blæksprutter kan også falde som føde for hvalhajen, og når koralrevene blomstrer, finder man oftest...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også