Hajsafari

Det føles lidt som at lave et dekompressionsstop i frit vand. Den stærke strøm, der bragte os væk fra Elphinstone på et øjeblik, kan slet ikke føles her, hvor der ingen visuelle referencer findes. Vi er i blåt vand. Vi er langt fra land. Og vi er lige præcis, hvor vi skal være!
Teorien er, at hajerne udmærket ved, at vi er her. Og selv om vi måske ikke ser dem, så er de der. Nu driver vi bare stille og roligt mod syd og spejder i alle retninger for at se, om vi skulle være heldige. I mellemtiden har man tid til at tænke lidt over tilværelsen – som sagt: det føles lidt som at lave et dekompressionsstop i frit vand.
Vi er delt op i tre grupper med fem-seks dykkere i hver, og hver med en dykkerguide, der har en bøje i overfladen, så vores følgebåde kan holde et vågent øje med os. Vi har fået strenge formaninger om at blive tæt sammen, og i øvrigt overholde en lang række andre forholdsregler, hvis der kommer hajer. Men indtil videre er der intet andet end blåt vand i alle retninger. Dønningerne i overfladen gør lyset noget diffust og sigten er ikke prangende efter normal rødehavsstandard.
Vi prøver at holde os på fem meters dybde – dels er der ingen grund til at gå dybere og bruge unødvendigt meget luft, og dels synes det at være den foretrukne dybde for den oceanisk hvidtippede haj, der er vores primære mål.
Efter 45 minutter begynder jeg at blive noget utålmodig, og jeg overvejer, om denne metode mon overhovedet er operationel. Det er altså et stort hav, og man skal være ret heldig, hvis man lige skal rende ind i en haj så langt fra land og mange hundrede meter fra Elphinstone. Men min skepsis bliver snart gjort til skamme! En stor oceanisk hvidtippet haj manifesterer sig ud af det blå, og vi prøver lydigt at slutte op i den samlede position, som vi er blevet instrueret i at indtage. Men denne longimanus er mere interesseret i bøjen i overfladen. Den svømmer helt tæt på den og puffer et par gange til den. Jeg prøver at komme tættere på, men det er svært, når man ligger i en større gruppe. Hajen tager et par runder, og lunter så væk efter et par minutter. Det bliver et kort møde denne gang, men det beviser to ting: Blue water-metoden er faktisk gangbar. Og da vi bagefter hører, at de to andre grupper har mødt den samme haj, beviser det også, at hajerne udmærket ved, at vi er der. Det kan ikke være et tilfælde, at tre grupper af dykkere, der er spredt ud over et stort område ser samme haj med få minutters mellemrum. Hajen opsøger os. Den bliver set, fordi den lader sig se. Den ved, vi er der.

Safari
Hvis man arrangerer en løvesafari på en afrikansk savanne, der har eneste formål at observere de store katte i deres naturlige omgivelser, og man så ikke ser én eneste løve på turen, må den vel siges at være mislykket. Der var derfor en vis lettelse at spore i ansigterne på de to ledere af hajsafarien til Elphinstone, da alle deltagere allerede på første dag havde set haj – de fleste...