DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Havskildpadder - Havets ensomme nomader
Det er ikke underligt, at den uægte karette har fået sit engelske navn hawksbill sea turtle. Munden minder om et rovfuglenæb.
Havskildpadder - Havets ensomme nomader
Der venter denne skildpaddeunge et hårdt liv, hvis den finder den rigtige vej ud i havet.
Havskildpadder - Havets ensomme nomader
På denne karetteskildpadde ser man tydeligt de to par forpandeplader på det store hovede, som har givet den sit engelske navn loggerhead sea turtle.
Havskildpadder - Havets ensomme nomader
Nogle steder i Stillehavet benytter man sugefisk med en snor om halen til at fange havskildpadder. Det er dog ikke tilfældet her.
Havskildpadder - Havets ensomme nomader
En suppeskildpadde, Chelonia mydas, smiler forelsket til fotografen.
Havskildpadder - Havets ensomme nomader
Et typisk møde mellem en suppeskildpadde og en dykker. Havskildpadden forstyrres og stikker af.

Havskildpadder

- Havets ensomme nomader

Tekst: Per Forup Larsen; Foto: Jesper Kjøller
Følelsen når man første gang ser en havskildpadde løfte sig fra bunden og flyve af sted gennem vandet med beslutsomme vingeslag, er ubeskrivelig. Man er nærmest hensat til en film, der kører i slowmotion, og var det ikke for alle fiskene, der jager rundt som de plejer, kunne man let tro at tiden stod en smule stille.

At tiden virker som om den står stille, når man oplever havskildpadder er faktisk ikke helt ved siden af. Havskildpadder tilhører en dyregruppe som er 100 millioner år gammel. Dengang var det en enorm dyregruppe, bestående af 33 forskellige slægter, hvoraf flere af dem var kæmper som fx Archelon, der blev op til 3,7 meter lang. I dag er der kun fem slægter med otte arter tilbage, og kun en intens og målrettet indsats, der heldigvis allerede er i gang mange steder i verden, kan forhindre, at disse sidste repræsentanter for en gammel dyregruppe ender med at være fortid.

Den største nulevende havskildpadde er læderskildpadden, der bliver op til 180 (225) cm og måler 2,7 meter mellem sine forluffer. Den mindste art er Kemps ridley, der maksimalt bliver 65 cm lang.

Havskildpadder er tilpasset et liv i havet. Deres akilleshæl er dog, at de må op på land for at lægge deres æg. I modsætning til andre gamle dyregrupper, har havskildpadder ikke udviklet evnen til at føde levende unger, og rent faktisk benytter de sig af en formeringsstrategi, som man ellers kun finder hos mere primitive dyregrupper. Havskildpadder producerer så meget afkom som muligt med en forhåbning om, at i hvert fald et par unger fra hvert kuld overlever frem til de bliver kønsmodne. Man regner med, at kun en til to ud af tusinde unger klarer strabadserne frem til voksenlivet. 

Tilpasning

Havskildpadder har et design, der er perfekt tilpasset et liv i havet. Kun hunnerne forlader med jævne mellemrum havet, når de skal lægge deres æg. Suppeskildpadden forlader som den eneste havskildpadde af og til vandet for at sole sig. Havskildpadderne tilhører superfamilien Chelonioidea, som igen består af de to familier Cheloniidae, de moderne havskildpadder, samt familien Dermochelyidae, læderskildpadderne, med kun en art, læderskildpadden. På trods af deres navn, er skildpadder krybdyr og ikke padder.

Alle havskildpadder har en strømlinet krop, der reducerer vandmodstanden og giver dem en naturlig opdrift, når de svømmer gennem vandet. Forlemmerne er udviklet til lange flade luffer som er ideelle svømmeredskaber. Havskildpadder svømmer ved at bevæge forlufferne simultant op og ned som en fugl, der flyver. Supeskildpadden bevæger sig med en fart på 1,5-2,5 km/t, mens læderskildpadden når op på mellem 1,5-9,3 km/t. Baglemmerne er korte og flade og fungerer sammen med halen som ror og styreredskab. De moderne havskildpadder har kløer på deres lemmer, mens kløerne er forsvundet hos læderskildpadden. Hannens kløer er krumme, så han bedre kan holde fast i hunnens skjold under parringen. Havskildpadder har et benskjold på ryggen, der er dækket af hornplader hos de moderne havskildpadder samt et bugskjold. De kan dog ikke trække hovedet ind i skjoldet som andre skildpadder. Skjoldet hos læderskildpadden består af mange små ben, der er dækket af en læderagtig hud. På ryggen har læderskildpadden 5-7...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også