DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Hork
1 af 1

Hork

Tekst & foto: Anders Salesjö

Horken er en af vore mest uanselige fiskearter og bliver sjældent over 25 centimeter lang.

Horken er en af vore mest uanselige fiskearter. Den findes i både fersk- og brakvand og bliver sjældent over 25 centimeter lang. Arten ligner sine nære slægtninge sandart og aborre, men har til forskel fra disse sammenvoksede rygfinner. Horken og aborren er faktisk så tæt beslægtede, at de kan krydse indbyrdes. Afkommet bliver en mellemting mellem de to arter, men der er tendens til, at yngelen minder mest om hunnen, uanset om denne er en aborre eller en hork. Hanlige hybrider er sterile, mens hunnerne er fertile. Horkens udbredelsesområde strækker sig over den største del af Nord- og Centraleuropa samt det nordvestlige Asien. I Danmark lever horken primært i større relativt dybe ferskvandssøer over hele landet, men træffes også i langsomt rindende vandløb og lokalt i Østersøen bl.a. ved Bornholm.
Horken trives allerbedst på bar bund bestående af sten, sand eller ler. Den går i princippet aldrig op frit vand, men holder sig nær ved bunden. Om dagen står den gerne passivt og gemmer sig i hulrum under sten og klippefremspring og om natten sover den helt frit ude på bunden. I det svage lys ved daggry og i skumringen bliver den aktiv og går på jagt efter føde. Byttet udgøres af bundlevende smådyr såsom vandbænkebidere, tanglopper, vårfluelarver og andre insektlarver, samt snegle og muslinger. Horken har endda ry for at være rogntyv, og det er ikke uden grund. En del studier viser, at den æder masser af rogn fra helten. Også rogn og yngel fra andre fiskearter ædes med stort velbehag.
Horken er ekstremt godt tilpasset svage lysforhold. Den har store lysfølsomme øjne og et meget veludviklet sidelinjesystem. Sidelinjesystemet fungerer næsten som en radar eller et sonar. Ved hjælp af det, kan fisken skabe sig et billede af sine omgivelser uden synets hjælp. Alt, der bevæger sig i vandet, skaber trykbølger, som registreres af sidelinjen. Når horken bevæger sig producerer den egne trykbølger, som reflekteres af genstande i dens omgivelser. Ved at tolke de indkommende trykbølger, kan fisken undgå at kollidere med sten, grene og andre faste genstande, men den kan også opdage eventuelle fjender, som nærmer sig eller lokalisere byttedyr. Horkens sidelinjesystem er ekstra veludviklet og følsomt på hovedet. Man kan se forgreningerne fra sidelinjen som et antal relativt store slimfyldte gruber omkring øjet. Ved hjælp af disse kan horken registrere meget små vandbevægelser fra byttedyr tæt på munden og hovedet, hvilket den har stor nytte af, når den søger efter bytte i næsten totalt mørke.
Horken bliver kønsmoden ved et- til treårsalderen. Hannen plejer at blive kønsmoden tidligere end hunnen. Legen foregår i stimer på lavt vand over sand- eller stenbund i perioden april-maj. hvor vandtemperaturen har nået 10-15 grader. En fuldvoksen hun kan producere knap 200.000 rognkorn, som ofte lægges i to eller flere omgange. Æggene er cirka en millimeter i diameter og klæbes fast til sten og vandplanter. Ved en vandtemperatur på 10-15 grader klækkes æggene...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også