Hvad er der i søen

Vi ved jo, at der i troperne er allermest liv dér, hvor sollyset når ned. Derfor ser man flest fisk og koraller fra overfladen og ned til 30 meter. Det samme gælder i en sø herhjemme, og det er meget tydeligt at se i ferskvand, hvor man sommetider kan se en skarp grænse, hvor plantelivet stopper. I ferskvand er der mange flere partikler, og sollyset når ikke lige så dybt ned, så derfor findes det meste liv fra overfladen og ned til ca. fem meter. Jeg siger det mest, fordi der altid findes undtagelser. Dykker du om dagen eller endnu bedre om natten ved en sivkant, så vil du se både fisk og insekter, bare du holder dine øjne åbne. Selv på lavere vand er der masser af fiskeliv, men fiskene bevæger sig mere dér, og de er sværere at komme tæt på.

Distræte ål
Aborren og gedden er vel de meste kendte ferskvandsfisk herhjemme, både blandt dykkere og ikke-dykkere. De findes i stort set hver eneste sø i landet, og det er ikke svært at se dem på et dyk. Hvis man virkelig vil være sikker på succes, er der nogle ting, man skal tænke på. Gedder kan man uden problemer se om dagen, og visse af dem lader dig oven i købet komme tæt på, inden de svømmer væk. Små gedder finder man lige under overfladen, hvor de gemmer sig for større slægtninge samtidigt med, at de selv er på jagt. Man kan finde dem gemt under åkandeblade om sommeren og efteråret.
Aborren er oftest sværere at komme tæt på om dagen. De er afhængige af god sigt og længere tid med stabilt lufttryk for at være samarbejdsvillige på dagdyk. Om natten forandres alt derimod. Så ligger både gedder og aborrer på bunden lige uden for sivkanten og sover. Finder man en aborre, så ligger der flere lige i nærheden. På denne tid af døgnet kan man komme rigtig tæt på, selv om sigten er dårligere.
Aborrens fætter horken er den fisk, man lettest finder om natten. I mange søer er det næsten umuligt ikke at møde dem, og finder man et afslappet eksemplar, kan man komme meget tæt på.
På trods af at ålen er stærkt udryddelsestruet, så findes der stadig søer, hvor man kan støde på masser af ål. Sommeren er en god årstid, mens det er varmt i vandet, og ålen er meget aktiv. Natdyk er bedst og giver størst chance for at se dette imponerende dyr, mens det er på jagt. Da kan man se dem rode omkring i bundsedimentet og søge efter føde. Pludselig kan de stille sig med hovedet lige ned i mudderet, når de opdager en gemt godbid. Så gælder det om at have styr på sin afbalancering, så man ikke hvirvler for meget mudder op, mens man er så tæt på bunden. Ålen virker ofte, som om den har en ret dårlig hukommelse. Den kan se dykkeren og flygte, men så bliver den måske pludselig optaget af noget i bunden og stikker hovedet ned for at få fat i en lækkerbisken. Så er den rolig igen i et stykke tid, indtil den kommer i tanke om dykkeren, der lå og kiggede på den. Så tager den flugten igen.

Gi’ den en skalle
Der er også nogle lidt anderledes fisk at...