DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Praksis  Praxis
Instruktøren på kursus – Finnish Scientific Diving Academy
Fintegning af Johanna vraget

Instruktøren på kursus

– Finnish Scientific Diving Academy

Tekst og foto: Helene-Julie Zofia Paamand

Hvad vil det sige at være videnskabsdykker og hvad kan denne disciplin bruges til?

►  Sara og Morgan kommer retur efter deres første dyk. Jeg har observeret dem fra båden og set, hvordan deres bobler er kommet til overfladen i et cirkelformet mønster, der er blevet større og større, ud fra den bøje vi har efterladt med et fem kilo blystykke for enden af dens line. Bøjens placering baserer sig på de GPS-koordinater, vores research har givet os. Der skulle meget gerne være et vrag dernede. Faktisk et temmelig stort et, kaldet Joskär I, med en længde på 30 meter.

Sara og Morgan ser skuffede og forvirrede ud. Deres søgning gav dem ikke andet end nogle få stykker træ, der måske eller måske ikke er fra vraget. Fordi der ikke er mere end fem meter dybt på stedet, har de stadig masser af gas tilbage i deres flasker og vi aftaler, at de gør endnu et forsøg. Jeg ser dem dykke ned og atter cirkle rundt om bøjen. De er i hvert tilfælde 30 meter væk, inden de igen kommer til overfladen uden resultat. Vi diskuterer om vi skal gøre vores bøje permanent på dette sted med udgangspunkt i de få stykker træ de har fundet, men nu er gasreserven sluppet op og det er ikke muligt at foretage det dyk, det vil kræve for at sænke en tungere blok til at fastgøre bøjen. Beslutningen bliver derfor at samle alt vores grej og returnere til forskningsstationen og gentænke vores plan.

Det cirkelformede søgemønster er blot én af de mange metoder, som bruges i videnskabsdykning. Det er ikke kun praktisk til at finde større objekter, som et vrag, men kan også bruges til at genfinde de såkaldte loggere, som kan være placeret under vand til at indsamle data såsom temperatur, lyd, kemiske ændringer eller hvad man ellers kan tænke sig.

Mens loggere kan være så små som tændstikæsker, så er det vrag vi leder efter temmelig stort og det er derfor en stor overraskelse for os, at vi ikke har kunnet lokalisere det. Ved debriefingen sidder hele teamet, som udover Sara Karvo, Morgan Block og jeg selv, også består af Milja Westerberg og Taika Illola, som er projektlederen til denne opgave.

Fem fremmede er stødt sammen på Tvärminne Zoological Station i Finland for at gennemføre den nødvendige træning for at kunne ansøge om det EU anerkendte forskningsdykker certifikat; Advanced European Scientific Diver. Efter seks uger med træning, teori og teambuilding samt en hel del opgavetunge dyk, har vi indledt vores afslutningsprojekt. I dette projekt, skal vi demonstrere vores evner til at planlægge, lede og gennemføre en videnskabsbaseret dykkeroperation, hvilket inkluderer alt fra at skrive sikkerhedsprotokoller og stå for den logistiske gennemførsel til naturligvis også at lave selve dykkene. Projektet tager udgangspunkt i et spørgsmål, vi selv har formuleret, som vil blive besvaret gennem analyser af prøver og observationer, som vi foretager på dykkene.

Vores projekt
Vi har besluttet at undersøge biodiversitet på vrag og i deres umiddelbare nærhed. For at dette spørgsmål skal give mening, har vi valgt at sammenligne tre...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

Videnskabsdykning

Standarder Hvis du vil vide mere omkring standarder for videnskabsdykning i EU, kan det findes her: esdpanel.eu →
...

Læs artiklen i DYK #79:





SOME images:
, Instruktøren på kursus – Finnish Scientific Diving Academy
Fintegning af Johanna vraget
, Instruktøren på kursus – Finnish Scientific Diving Academy
Milja sætter låg på sedimentprøven.
, Instruktøren på kursus – Finnish Scientific Diving Academy
Giant stride fra båden Saavi, som blev brugt igennem projektet.

Læs også