DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Jacques-Yves Cousteau – Manden, der lærte os alle at dykke: Side 4 of 4

set nogle Cousteau-klip i fjernsynet, og han syntes, at tv’et lignede et akvarium i stuen! JYC var straks med på idéen om at lave en tv-serie, men efter at have besøgt Calypso, blev Wolper noget skuffet. It looks like shit!, sagde han. Det hele skulle shines op, hvis det skulle gøre sig på tv i USA i en periode, hvor renskurede NASA-astronauter i kridhvide rumdragter fyldte sendefladen. Det var således Wolpers idé, at Calypso og besætningen blev pimpet op med sølvfarvede våddragter, gule hjelme med radiokommunikation og de plastikindpakkede aqualunger. Desuden havde de ens dragter den produktionsmæssige fordel, at optagelser kunne klippes sammen uden smålig skelnen til, hvor og hvornår de var taget, og hvem der var med på sekvenserne. Alle så ens ud! Calypso blev omdannet til et flydende tv-studie med en enorm kapitalindsprøjtning fra tv-netværket ABC.
Den første episode af The Undersea World of Jacques Cousteau hed Sharks og gik i luften i januar 1968. Klipningen og dramaturgien var handlingsmættet med et højdepunkt hvert 10-15 minut, så det passede med tv-reklamerne, og holdt folk fast på kanalen. Der blev i alt vist 36 episoder mellem 1968 og 1977, og hver sæson vandt Emmyer. Philippe Cousteau spillede en større og større rolle som kameramand, producent og ikke mindst foran kameraet med næsten lige så meget star quality som sin far. Det lå i luften, at Philippe skulle gå i Papa Jacques’ fodspor. Den noget mindre kameravante storebror Jean-Michel Cousteau havde en civil karriere som arkitekt. Det var derfor et hårdt slag for JYC, da Philippe i juni 1979 blev dræbt efter et flystyrt i Portugal med vandflyveren Flying Calypso.

Ud og se
JYC var en sammensat og kompleks person. Han besad en unik blanding af både at være visionær dynamo, gudbenådet storyteller og udspekuleret forretningsmand. Men ingen tvivl om, at han var en stor formidler, der langt forud for sin tid indså, hvordan medierne kunne bruges. At han af og til strammede dramaet en anelse, må man tilgive han. I filmen The Silent World er der fx en sekvens fra Rødehavet, hvor det dramatiske højdepunkt er en intensiv eftersøgning efter Thistlegorm, der kulminerer i, at man til sidst finder det legendariske vrag. Sandheden var dog, at det slet ikke var svært at finde vraget – på den tid stak masterne stadig op over vandet, og hvem som helst kunne umiddelbart sejle hen og hoppe i!
Men jeg kan sagtens tilgive ham – det skete i formidlingens tjeneste, og den manipulation, han af og til gjorde sig skyldig i, finder såmænd sted hver eneste dag i alverdens nyhedsmedier. Man skal bare lære at tage tingene med et gran salt, når det gælder JYC. Har var en stor fortæller, mere end han var en sandfærdig dokumentarist, og nøgtern videnskabsmand var han i hvert fald ikke.
Der er ikke mange fritidsaktiviteter, der kan spore deres oprindelse så præcist som dykning. Vi kan med stor nøjagtighed fastsætte tid og sted. Det første dyk i åbent vand med moderne scubaudstyr fandt sted den 6. juni 1943 i Bandol, en lille middelhavsby øst for Marseille.
Jeg har lavet flere pilgrimsrejser i mit liv. Den ene til Plage de Barry i Bandol, hvor de Les Trois Mousquemers lavede verdens første scubadyk. Der findes en mindeplade på stedet.
En anden pilgrimsrejse gik til Shab Rumi i Sudan, hvor man stadig kan se nogle af konstruktionerne fra Conshelf II. Jeg har også været i Cousteaus fodspor på Britannic i Grækenland og i Truk Lagoon i Micronesien.
Alle var store oplevelser, der bragte mig tættere på Jacques-Yves Cousteau. Hans valgsprog var: Il faut aller voir (man må ud og se). Det kan jeg kun skrive under på. ♦

Få viden, inspiration og oplevelser