DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
En rødhaj er et snorketræ og bryder sig bestemt ikke om at blive vækket.
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
Et blik op under skørterne på den farverige tangskov.
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
Inde fra vraget har man et fint udkig til den frodige tangskov udenfor.
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
Under molen gemte denne hvilling sig i tentaklerne fra en brandmand.
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
I skyggen under molen er der ikke lys nok til tangplanterne. Her har i stedet arter fra dybere vand taget over.
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
Stenblokkene danner fine slugter ved Mullion Cove.
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
En af de velbevarede detaljer på Cantabria.
Jolly Good Diving - Fem engelske muffins
En edderkoppekrabbe danser hen over bunden ved Mullion Cove.

Jolly Good Diving

- Fem engelske muffins

Af John Liddiard, Mike Clark & Gavin Parsons
Få lande har så hengivne dykkere som England. Vi bestemte os derfor for at kigge nærmere på, hvad det er for dykkeoplevelser, der lokker briterne ud fra pubben og ned under havoverfladen. Sammen med et par inkarnerede engelske dykkere, hoppede vi i på fem lette stranddyk – fra Skye i nord til Cornwall i syd. Desuden mødte vi verdens næststørste haj, brugden. Variationen synes at være uendelig, og det er vel nok det, som får briterne til at være aktive så længe og i så stor en del af året.

Meanish Pier - Skye

Jeg står ude på molen og venter på, at dykkebåden lægger til. Stemningen er ikke just optimistisk. Ved mundingen af Loch Pooltiel er brændingerne høje og hvidt skum flyver højt op i luften. Båden hugger gennem bølgegangen rundt om odden. Lidt efter fræser den frem over fjorden hen mod os. Skipperen Gordon MacKay undskylder, at vores oprindelige planer om at dykke på vraget af Doris, må udsættes nogle dage. Jeg er ikke overrasket. 

Bådturen bliver aflyst og det er faktisk held i uheld. Ellers ville vi nemlig slet ikke have overvejet det alternative dyk, vi nu står overfor. 

En klippekam fortsætter 100 meter ud mod havet fra molen. Klippen falder kun svagt. På ydersiden danner den en væg ud mod fjordmundingen. På indersiden omgiver den en vig med grusbund. Det er højvande, så vi kan vælge mellem flere steder at gå i. Lige over grusbunden og ud i vigen, eller ud fra molen langs klippen. Odden synes at ligge nærmere set fra grusskrænten på stranden. Dykkere plejer at være nogle dovenlarser, så derfor vælger vi stranden. 

Istid

Pjuskede får render rundt om os, mens vi begiver os af sted over de glatte granitflader. I vandet svømmer vi ud til odden i overfladen over en vajende tangskov. Jeg forventer mig et småtrist stranddyk – et tarveligt alternativ til vort oprindelige planlagte båddyk, men nu hvor vi svømmer langs klippen ved væggen, ændrer jeg opfattelse. 

Skarpe klippeblokke, slæbt hertil under en af istiderne, fører ned mod en slamfyldt sandbund. Inde i fjorden er blokkene beskyttet mod erosion, så deres skarpe kanter giver fornemmelsen af at dykke i et stenbrud. Længst inde går væggen fra 5 til 10 meter. Længere ude ligger bunden dybere. Der rejser væggen sig til imponerende 15 meter – mellem 10 og 25 meters dybde. Dyrelivet domineres af lange slanke sønelliker. Inde i fjorden er de beskyttet mod hård søgang, så derfor har de ikke udviklet så kraftige ”stilke” som de ville have gjort på et mere uroligt sted. Brune søpølser ligger spredt hist og her blandt blokkene. De vifter med mundtentaklerne i den knapt mærkbare strøm. Engang imellem slikker de tentaklerne af for fasthængende plankton. 

Søanemoner står i mindre grupper på blokkene. Jeg bliver altid lige imponeret over hvor meget deres farver varierer. Hele skalaen fra rød og orange til blåt og violet – og i uendeligt skiftende mønstre af streger og pletter. 

Ophvirvlet slam tiltrækker sig min opmærksomhed. Det er en troldhummer, som styrter tilbage ind i sin sprække mellem blokkene. Snart ser jeg flere troldhummere. Med tilbageholdt åndedræt forsøger jeg at overraske dem inden de flygter. De vænner sig hurtigt til mit nærvær, men er fortsat vagtsomme. Den mindste bevægelse med kameraet eller en uforsigtig udånding, får dem til skræmte at krabbe af sted. 

I min ene øjenkrog aner jeg en bevægelse. Det viser sig at være en kammusling på klaprende svømmetur. Jeg var svævet...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også