Keep on truckin’

En enkelt forkert beslutning var alt hvad der skulle til. Mit hjerte begyndte at galoppere, da konsekvenserne pludselig gik op for mig: min livløse krop vil først blive fundet længe efter, at jeg er løbet tør for åndingsgas.
Hvor er det dog en ubehagelig følelse, når man indser, at man er fanget inden i et vrag midt om natten. Det er bare så let at miste orienteringen og fare vild. Lige meget hvor jeg så hen, virkede alting så bekendt, bortset fra at lige meget hvor jeg svømmede hen, så kom jeg til et uigennemtrængeligt skot.
Efter tre-fire forsøg i forskellige retninger, hvor jeg måtte se sedimentet blive hvirvlet op og forringe sigten, på trods af mine forsigtige finnespark, begyndte min vrede over ikke at finde en udvej at forvandle sig til skræk; skrækken for at jeg aldrig ville finde ud. Det var på det tidspunkt at mit hjerte var på vej ud af brystet. Min makker, JT, virkede fuldstændig ligeglad. Jeg havde ansvaret.
Alle mennesker begår fejl, men når man dykker, kan visse fejl blive fatale. Jeg havde dykket i vraget af SS Umbria mange gange tidligere, så da JT spurgte mig, om jeg ville vise ham hvor de tre Fiat’er befandt sig, tøvede jeg ikke et øjeblik.
Der var bare den forskel, at vi dykkede efter mørkets frembrud, og der var intet dagslys, som kunne trænge ind i vraget og hjælpe os med at finde vejen ud. Det var udelukkende et spørgsmål om hvorvidt nattens dybsorte mørke ville afsløre endnu en blindgyde, eller om vi ramte oceanets åbne rum.

Flaskebunke
Det var i starten af dykket, vi var på lavt vand, og vi havde masser af gas at indånde. Ikke desto mindre blev jeg utroligt lettet, da jeg fandt den fotolampe, som jeg havde placeret ved udgangen af sikkerhedsmæssige årsager.
Denne lampe var tydeligvis ikke nok, så jeg havde lært en vigtig lektie. Ud over dette var den eneste omkostning en interessant top i min Galileo-computers hjertediagram. Godt nok kendte jeg vraget godt, men vi burde alligevel have brugt et linehjul under dykket.
Da vi stødte på den velkendte bunke af flasker, vidste vi, at vi var i det forkerte lastrum. Efter at have genvundet orienteringen, var jeg i stand til at svømme direkte hen til bilerne. Denne gang tog jeg imidlertid endnu en forholdsregel. Jeg bandt min reservelygte fast på det sted, hvor vi drejede af og ikke længere kunne se lyset fra min fotolampe.
Umbria er et af de steder, som man bør dykke ved i nærheden af Port Sudan. Tidligere hed hun SS Bahia Blanca, og var et passager/fragtskib med en lang karriere inden krigen, hvor hun transporterede gods mellem Argentina og Italien, inden hun blev solgt og omdøbt.
Sigten er aldrig ret god på Wingate Reef, hvor dette vrag ligger. Hendes besætning sænkede hende, efter at hun var blevet opbragt og sejlet i havn af den britiske flåde, dagen før Italien erklærede krig mod de allierede i starten af anden verdenskrig.

Verdens smukkeste?
Umbria er...