DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Kuller - Melanogrammus aeglefinus
Kuller - Melanogrammus aeglefinus
1 af 1

Kuller

- Melanogrammus aeglefinus

Tekst og foto: Anders Salesjö
Kulleren findes langs hele Europas kyst ned til Portugal. Den er almindelig i Vesterhavet, Skagerrak og Kattegat, men er sjælden i Øresund og træffes kun engang imellem i Østersøen. Arten er meget let at kende, da den er en typisk torskefisk med en stor sort plet under den forreste rygfinne.

Det er en større art, som kan nå op på en længde af over 110 centimeter og en maksimalvægt på 19 kg. Men på grund af det intensive fiskeri, er det nu sjældent at se en kuller på over et par kilo. Ofte har kullere ikke chance for at blive ældre end 3 år og blive større end cirka 30 centimeter, og så er de desværre ikke altid kønsmodne. Hvis den ikke fanges inden, kan kulleren blive ret gammel. Maksimumalderen er cirka 20 år. Kulleren findes normalt ved kysten og holder til på sand-, ler- og grusbund på 10-200 meters dybde – til tider helt ned på 300 meter. Den ses kun sjældent af dykkere, da den oftest opholder sig dybere end 40 meter. Største chance for at se den har man om natten i dybe fjorde om sommeren.

Kulleren træffes alene eller i stimer, ofte et stykke over bunden, men den søger sin føde på bunden og er en rigtig altæder. Den spiser orme, blæksprutter, snegle og muslinger, krabber, rejer og andre krebsdyr eller forskellige pighude som slangestjerner, søstjerner og søpindsvin. Større kullere tager engang imellem også fisk, hvilket ikke er normalt for mindre individer, men de spiser derimod gerne fiskerogn. De bundlevende byttedyr suges ind i munden sammen med slam og ler. Siden spyttes de ufordøjelige partikler ud igen.

Kulleren bliver kønsmoden ved 2-5 års alderen. Sidst på vinteren samles de kønsmodne fisk for at gyde på specielle gydepladser, hvor bl.a. saltindholdet skal være højt og temperaturen lav; 5-7 grader. Der er blandt andet gydepladser ud for det sydvestlige Island og ved Færøerne. Kullere fra Skagerrak vandrer sandsynligvis nordpå i Nordsøen til gydepladser der. Man ved ikke om der findes gydepladser i Skagerrak og Kattegat, men man ved derimod, at larver og yngel kommer dertil med strømmene fra Nordsøen. 

Legen foregår frit i vandet på 50-150 meters dybde fra januar til juni med en koncentration i marts og april. Som andre torskefisk producerer kulleren mange små, runde æg, fra omkring hundredtusinde op til et par millioner afhængigt af hunnens størrelse. Æggene er cirka 1,5 millimeter i diameter og de flyder op til overfladen eller forbliver svævende lige under den. Efter 8-20 døgn klækker de cirka 5 mm lange larver. Ynglen bliver i åbent vand i 3-4 måneder. De driver oftest omkring på 10-40 meters dybde og kan føres over store afstande med strømmene. Først om efteråret, når de er 8-11 cm lange, opsøger de unge kullere bunden. Tilvækstraten for kulleren varierer enormt fra år til år. Hvis der har været gunstige forhold under gydningen og der kommer meget yngel, så vokser den langsomt. Er der derimod mindre yngel vokser den hurtigt. I Nordsøen og Skagerrak har middelvægten for femårige kullere siden 1975 varieret fra 0,6 til 1,2 kg.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også