DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystleksikon #36 – Storebæltsbroen
Kystleksikon #36 – Storebæltsbroen
Kystleksikon #36 – Storebæltsbroen
Kystleksikon #36 – Storebæltsbroen

Kystleksikon #36

– Storebæltsbroen

Tekst og foto Lisbeth Vasiljev

I forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen imellem Sjælland og Fyn, blev der også boret en tunnel til togforbindelserne under bæltet til Sprogø. Anlægsarbejdet på Storebæltsbroen fandt sted fra 1988-1998. Motorvejen over Storebælt blev åbnet i 1998 og banen i 1997. Østtunnelen blev boret af fire boremaskiner, der blev specialfremstillet til formålet. Den 40 cm tykke tunnelvæg består af 62.500 sammenboltede betonelementer.
Der lå et område på stranden, bygget op af tilført sand og grus, hvor en fabriksenhed producerede elementerne til de enorme boremaskiner og til selve tunnelen. Oprydningen efter opførelsen af broen og østtunnelen stod A/S Storebælt for. De enorme mængder sand og grus måtte fjernes af hensyn til fri passage under Storebæltsbroen. I stedet for at skulle bortkøre disse enorme sandmængder, blev der indgået en aftale med kommunen om at flytte dem lidt længere mod syd, og kommunen fik således ved samme lejlighed et område, der nu anvendes til campingplads.
Elementerne fra tunnelboringerne skulle dog fjernes fra området, og blev kørt bort. Men ikke helt! Man vil under dykket se betonelementrester, jernrør og -bolte samt spunsrester – og en enkelt malplaceret stige stikker op af sandbunden! Spunsen udgjorde undergrundssikringen ved at forhindre sand og grus i at få fabrikkens fundament til at skride. Den er fjernet nu, men man ser fortsat de vaffelformede rester og mærker efter den.
Der er sædvanligvis meget fin sigtbarhed under dette dyk. Det skyldes især den store gennemstrømning under Storebæltsbroen. Dykket kan gennemføres igennem hele dagen, men lyset er specielt flot, når solen står i syd-sydvest, dvs. midt på dagen og om eftermiddagen. Der er masser af biologisk blikfang i algeuniverset og på sandbunden. Man ser krabber, rejer, muslinger, fladfisk, sandorm, søpunge, søanemoner samt undertiden torsk og ørred. Der er desuden mange brandmænd – så hold øjnene åbne og pas på hænderne!

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også