DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Levende liv – det afhænger af duften
Karusser kan opfatte om, der findes gedder i nærheden uden at se dem. Er der spor af gedder i vandet hvor karusserne lever, så vokser de til i højden, hvilket gør dem svære at sluge.
Levende liv – det afhænger af duften
Rurernes larver tiltrækkes af duften fra andre rurer. Det betyder, at rurer ofte sidder flere sammen, hvilket er nødvendigt for formeringen.
Levende liv – det afhænger af duften
Blæretang kan kommunikere med hinanden ved hjælp af kemiske stoffer. De kan på denne måde advare hinanden mod butte strandsnegle, som gerne æder blæretangen.
Levende liv – det afhænger af duften
Den butte strandsnegl spiser gerne blæretang. For at forsvare sig mod strandsneglene producerer blæretangen ildesmagende stoffer.

Levende liv

– det afhænger af duften

Tekst og foto: Anders Salesjö
Krabbehunner, som tiltrækker hanner med sensuelle dufte, hummere, som genkender rivaler på urinen og byttefisk, som opfatter en geddes tilstedeværelse uden at kunne se den. Det er eksempler på, hvordan duftstoffer påvirker dagligdagen for vandlevende organismer.

På land kommunikerer mennesker og dyr ofte med ord og andre lyde. Dette fungerer også under vandet, men det virker alligevel som om relativt få vandlevende organismer benytter sig af lyd. Kropssprog eller en form for visuelle signaler er på landjorden en anden vigtig måde at kommunikere på. I vandet gør den begrænsede sigt og dunkel belysning, at synsindtryk kan være svære at opfatte. Vandet er til gengæld et godt opløsningsmiddel, hvilket befordrer brugen af kemiske signaler. Mange vandlevende organismer kan producere stoffer, der fungerer som en slags budbringer til artsfæller. Via følsomme lugteorganer eller lignende sanser, kan disse stoffer aflæses og på denne måde kan dyr og vækster få vigtig information fra såvel artsfæller som fra omgivelserne.

Urin som duftsignal
Krebsdyrs adfærd styres i vid udstrækning af duftsignaler, som opfanges af følsomme lugteorganer. Hos krabber, hummere og deres slægtninge kan man se, hvordan de hele tiden vifter med de små håragtige antenner, som sidder i nærheden af øjnene. Ved basen af dette første antennepar er der lugteorganer, som opfanger duftsignaler fra det omgivende vand. Duftsignalerne kan have mange forskellige funktioner. De anvendes bl.a. for at tiltrække partnere. En parringsvillig strandkrabbe-hun afgiver duftsignaler via sin urin, for at lokke kønsmodne hanner til. Hannerne bliver ikke bare tiltrukket af duftstofferne, de neddæmper også hannernes aggressivitet. Duftstofferne får således hannen til at kurtisere hunnen i stedet for at angribe hende.
Også hummere afgiver duftsignaler via urinen. Signalerne er unikke for hvert individ, hvilket gør, at forskellige individer inden for det samme område kan genkende hinanden på duften alene. Dette er meget vigtigt for hummerne, da de har en indbyrdes rangorden. Denne rangorden kan fx være afgørende for, hvilken han der må parre sig med en kønsmoden hun. Rangordenen etableres gennem styrkeprøver, eller deciderede kampe mellem konkurrerende hanner. Under disse stridigheder afgiver hummerne rigeligt med urin, som pumpes hen over modstanderens hoved, hvor lugteorganerne sidder. Faktum er, at jo mere aggressiv en hummer er, desto mere urin afgiver den. Næste gang kombattanterne, mødes behøver de ikke at slås. Det rækker med at sende en dosis i urin i hovedet på modstanderen. Så kan de to hummere genkende hinanden og ved således hvem af dem som er højest i rang.

En duft af hjem og sex
Rurer ser meget anderledes ud i forhold til fx krabber og hummere, men de er faktisk også krebsdyr. Rurerne sidder fast på samme sted hele deres voksne liv og kan aldrig forlade deres hårde kalkskal. Modsat de voksne dyr, så svæver rurernes larver frit rundt i vandet. Når larverne er parat til at søge mod bunden, afsøger de vandsøjlen for duftsignaler fra fastsiddende artsfæller. Ledt af duften opsøger larverne andre rurer af samme art og slår sig ned tæt ved disse. Det er derfor, at rurer...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også