Levende liv

Ved hjælp af menneskets hurtige og langt-rækkende transporter lykkes det ofte for dyr og planter at passere barrierer, som de ellers aldrig ville have været i stand til at overvinde. På den måde kan arter spredes fra deres naturlige miljø til steder, hvor de slet ikke hører hjemme. De allerfleste organismer som kommer til et helt nyt og fremmed miljø, overlever ikke længe, men dør ud af sig selv. Men en gang imellem trives de fremmede arter aldeles udmærket i det nye miljø og så kan det lykkes for dem at etablere sig som en såkaldt indslæbt art. Oftest giver disse indslæbte arter ingen problemer, men til tider kan forekomsten af en fremmed art på det nærmeste få katastrofale følger. Problemet er, at det næsten er umuligt at forudsige, hvad der vil ske, hvis en fremmed organisme får fodfæste i et nyt miljø. At sprede fremmede arter til nye miljøer indebærer derfor en meget stor risiko, og det kan ikke kun forskubbe hele balancen i et økosystem, men også få meget store økonomiske konsekvenser.

Skibstrafikken spreder dyr og planter
Søfarten er utvivlsomt en af de største bidragende årsager til spredning af fremmede arter i marine miljøer. Gennem århundreder har dyr og planter fulgt med som blinde passagerer på og i skibsskrog. Østersøens almindeligste rur, Balanus improvisus, er faktisk en tidlig indvandrer, som er kommet hertil fra Amerika. Arten blev noteret i Østersøen allerede i 1844. I dag er denne rur meget almindelig. De fleste bådejere havde nok gerne set, at den aldrig var kommet hertil. Det er nemlig primært denne art, der sætter sig på vores bådes skrog.
Dyr og planter følger ikke bare med på skibenes skrog. En anden meget hyppig spredningsvej er via det vand, som findes i skibenes ballasttanke. Skibe benytter ballasttanke for at afveje sig på næsten samme måde som dykkere gør med deres BCD. Flyder båden for højt i vandet, fylder man havvand i ballasttankene. Så synker skibet lidt ned og ligger mere stabilt i vandet. Ligger skibet i stedet for dybt, så tømmer man vand fra ballasttankene. Når skibe laster eller losser deres gods, så regulerer man den samlede vægt ved hjælp af ballastvand. På denne måde kan tusinder af kubikmeter havvand fra et fremmed kontinent lige pludseligt blive tømt ud i dansk farvand. Desværre er det ikke kun vand, der tømmes ud fra tankene. Vandet fra ballasttanke indeholder ofte larver og hvilestadier fra mange forskellige dyr og planter, som ikke hører hjemme hvor tankene tømmes.

Ny ribbegople i Danmark
Der er mange eksempler på arter, som er kommet til vore farvande eller til nærliggende havområder med ballastvand. Det gælder fx uldhåndskrabben fra Kina. Den kom allerede i begyndelsen af 1900-tallet og bliver i disse år hyppigere set i Østersøen. I Danmark fangede man et eksemplar så langt nordpå som Lyngså Strand ved Sæby i februar 2007. Det er en relativt stor krabbe med et benspænd på op til 25 centimeter, og den kendes let på...