DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Levende liv – fremmede arter
Regnbueørreden stammer oprindeligt fra Nordøstasien. Den blev indført til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Den er i dag en af de vigtigste opdrættede spisefisk.
Levende liv – fremmede arter
Østersøens almindeligste rur Balanus improvisus er en indvandrer, som kommer fra Amerika. Den er i dag en stor irritation for private bådejere.
Levende liv – fremmede arter
Kinesisk uldhåndskrabbe, Eriocheir sinensis kom til Europa i starten af 1900-tallet med ballastvand. Arten er let at kende på sine lodne kløer.
Levende liv – fremmede arter
Dræbergoplen Mnemiopsis leidyi noteredes i Danmark for første gang i efteråret 2006. Siden hen har man fundet den flere steder i de indre farvande.
Levende liv – fremmede arter
Signalkrebsen indførtes til udsætning i vand som var ramt af krebsepest. I dag er den vigtigste årsag til spredning af pesten.
Levende liv – fremmede arter
Import af amerikansk hummer, Homarus americanus, kan risikere at udrydde bestanden af europæisk hummer.

Levende liv

– fremmede arter

Tekst og foto Anders Salesjö
Over hundrede arter fra andre dele af verden har nået danske vande. Flere af disse arter har etableret sig i vore have og søer. Visse af dem er i dag økonomisk vigtige for os, mens andre udgør en trussel mod miljøet.

Ved hjælp af menneskets hurtige og langt-rækkende transporter lykkes det ofte for dyr og planter at passere barrierer, som de ellers aldrig ville have været i stand til at overvinde. På den måde kan arter spredes fra deres naturlige miljø til steder, hvor de slet ikke hører hjemme. De allerfleste organismer som kommer til et helt nyt og fremmed miljø, overlever ikke længe, men dør ud af sig selv. Men en gang imellem trives de fremmede arter aldeles udmærket i det nye miljø og så kan det lykkes for dem at etablere sig som en såkaldt indslæbt art. Oftest giver disse indslæbte arter ingen problemer, men til tider kan forekomsten af en fremmed art på det nærmeste få katastrofale følger. Problemet er, at det næsten er umuligt at forudsige, hvad der vil ske, hvis en fremmed organisme får fodfæste i et nyt miljø. At sprede fremmede arter til nye miljøer indebærer derfor en meget stor risiko, og det kan ikke kun forskubbe hele balancen i et økosystem, men også få meget store økonomiske konsekvenser.

Skibstrafikken spreder dyr og planter
Søfarten er utvivlsomt en af de største bidragende årsager til spredning af fremmede arter i marine miljøer. Gennem århundreder har dyr og planter fulgt med som blinde passagerer på og i skibsskrog. Østersøens almindeligste rur, Balanus improvisus, er faktisk en tidlig indvandrer, som er kommet hertil fra Amerika. Arten blev noteret i Østersøen allerede i 1844. I dag er denne rur meget almindelig. De fleste bådejere havde nok gerne set, at den aldrig var kommet hertil. Det er nemlig primært denne art, der sætter sig på vores bådes skrog.
Dyr og planter følger ikke bare med på skibenes skrog. En anden meget hyppig spredningsvej er via det vand, som findes i skibenes ballasttanke. Skibe benytter ballasttanke for at afveje sig på næsten samme måde som dykkere gør med deres BCD. Flyder båden for højt i vandet, fylder man havvand i ballasttankene. Så synker skibet lidt ned og ligger mere stabilt i vandet. Ligger skibet i stedet for dybt, så tømmer man vand fra ballasttankene. Når skibe laster eller losser deres gods, så regulerer man den samlede vægt ved hjælp af ballastvand. På denne måde kan tusinder af kubikmeter havvand fra et fremmed kontinent lige pludseligt blive tømt ud i dansk farvand. Desværre er det ikke kun vand, der tømmes ud fra tankene. Vandet fra ballasttanke indeholder ofte larver og hvilestadier fra mange forskellige dyr og planter, som ikke hører hjemme hvor tankene tømmes.

Ny ribbegople i Danmark
Der er mange eksempler på arter, som er kommet til vore farvande eller til nærliggende havområder med ballastvand. Det gælder fx uldhåndskrabben fra Kina. Den kom allerede i begyndelsen af 1900-tallet og bliver i disse år hyppigere set i Østersøen. I Danmark fangede man et eksemplar så langt nordpå som Lyngså Strand ved Sæby i februar 2007. Det er en relativt stor krabbe med et benspænd på op til 25 centimeter, og den kendes let på...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser