DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Levende liv – Håising
Levende liv – Håising
1 af 1

Levende liv

– Håising

Tekst og foto Anders Salesjö

Håisingen er en langstrakt og brunplettet fladfisk med en usædvanligt stor mund. Munden når ned til midten af øjet langs fiskens bugside, hvilket er det samme som højresiden, når fisken ligger fladt på bunden. Pighvarrerne har næsten en lige så stor mund som håisingen, men pighvarrerne har munden langs venstresiden modsat håisingen. Derfor bør man ikke kunne forveksle pighvarrer med håisingen. Den eneste fisk, der kan forveksles med en håising, er en ung helleflynder. Helleflynderen har nemlig præcis som håisingen en stor mund på højre side, men den har en meget tykkere krop end den forholdsvis tynde håising. Desuden har helleflynderens halefinne en konkav bagkant, mens håisingens er konveks. Endnu en forskel mellem disse to arter, er at håisingen har en blåhvid underside, mens helleflynderens er hvid. Samlet kan man altså sige, at en langstrakt og brunt farvet fladfisk med en stor mund på højre side, samt en konveks halefinne kun kan være en håising.
Håisingen findes på begge sider af det nordlige Atlanterhav. Langs sydvestkysten af Grønland og Canadas sydøstlige kyst findes den nominelle underart Hippoglossoides platessoides platessoides, mens vi i Skandinavien har underarten Hippoglossoides platessoides limandoides. I Europa går udbredelsesområdet fra den sydlige del af den Engelske Kanal og op til Svalbard. Håisingen forekommer desuden ved Island og Færøerne. Østpå findes arten helt til Novaja Semlja i Rusland. I Danmark findes håisingen almindeligt i alle vore farvande. Den forekommer desuden i den sydvestlige Østersø østpå til Bornholm. Hos os kan den blive op til 50 centimeter lang, men den overstiger sjældent 35 centimeter. Underarten på den anden side af Atlanten bliver dog betydeligt større. For den er maksimallængden på over 80 centimeter. For begge underarter gælder det, at hunnen bliver større end hannen, hvilket er det normale for de allerfleste fladfisk.
Håisingen lever på sand- og lerbund og er almindeligst på 50-250 meters dybde. Om sommeren kan man dog møde den helt oppe på 10 meters dybde, mens den om vinteren trækker dybere ned og forekommer helt ned til 500 meter. Føden udgøres hovedsageligt af børsteorme, slangestjerner og muslinger, men den tager også mindre krebsdyr. Større individer æder småfisk med stor appetit. I Nordsøen bliver arten kønsmoden ved 2-3 års alder og en længde på 15-20 centimeter, men i de nordligste dele af udbredelsesområdet bliver håisingen først kønsmoden efter 7-10 år. Legen foregår i første halvår på 100-200 meters dybde i perioden januar til juni. De større fisk leger tidligst og de mindre senere. En hun på 15-30 centimeters længde afgiver 25.000-250.000 æg, mens en hun på 40-50 centimeter kan producere helt op til 370.000 æg. Rognkornene er cirka 2-3 millimeter i diameter, hvilket betyder, at håisingen har de tredjestørste æg af alle danske fladfisk. Kun helleflynderen og hellefisken har større æg. Æggenes størrelse varierer dog en hel del mellem forskellige områder...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også