Levende liv
– havål
Havålen ligner den almindelige ål, men den er grovere i det og den bliver betydeligt større. Unge havål, der er på samme størrelse som almindelig ål, kan let kendes fra den, ved at rygfinnen begynder lige bag brystfinnen. Hos en almindelig ål begynder rygfinnen betydeligt længere tilbage. Et andet godt kendetegn, er at den almindelige ål har underbid, mens havålen enten har lige lange kæber eller et svagt overbid. Hannen bliver normalt ikke mere end en meter lang, mens hunnen kan nå helt op på tre meters længde. Normalt store hunner plejer dog ikke at være mere end 1,5-2 meter lange og vægten overstiger normalt ikke 30 kilo.
Havålen findes langs kysten af det østlige Atlanterhav fra det mellemste Norge ned til Senegal i Nordvestafrika. Den findes også ved øer og øgrupper ude i Atlanterhavet som Island, Færøerne, Azorerne, de Kanariske øer og Madeira. I Middelhavet er arten relativt almindelig, og den findes også i Sortehavet. I Danmark forekommer havålen spredt i Skagerrak og Kattegat. I Østersøen træffes den kun undtagelsesvis, men er her faktisk fanget så langt nordpå som i højde med Helsingfors i Esbo skærgård. Havålen lever udelukkende i havet og træffes til forskel fra den almindelige ål aldrig i ferskvand. Den forekommer normalt fra overfladen ned til cirka 250 meters dybde, men vandrer betydeligt dybere ned under gydningen. Yngre individer findes ofte på lav dybde og kan til og med optræde i tidevandsbassiner. I Danmark undgår havålen dog det ferskere overfladevand, hvilket betyder, at den normalt ikke forekommer lavere end 40 meter langs vore kyster. Arten foretrækker klippebund med store sprækker og med blokke som danner hulrum hvor den kan gemme sig. Gamle skibsvrag er dens favoritmiljø. Den er ret stationær og forlader som regel kun sit gemmested om natten for at søge føde. Føden udgøres især af fisk, blæksprutter og krebsdyr.
Havålen bliver kønsmoden ved 5-15 års alder hvor hannerne er cirka 75 centimeter lange og hunnerne cirka to meter. De yngler blot en eneste gang i hele livet og forlader da kysten for at vandre ud til 2.000-4.000 meters dybde i Atlanterhavet. Formentlig foregår legen om sommeren i frit vand på flere gydepladser i et område mellem Gibraltar og Azorerne. Der er muligvis også flere gydepladser i den vestlige del af Middelhavet. I forbindelse med kønsmodningen sker der radikale forandringer i fiskens krop som slutteligt fører til døden. Den mister sine tænder og stopper med at tage føde til sig. Skelettet afkalker og bliver skørt. Tarmsystemet og de indre organer degenererer, samtidig med at kønsorganerne vokser dramatisk således, at de optager det meste af pladsen i kropshulen. Man har kunnet studere disse forandringer hos fisk som har været holdt i akvarium, men i naturen sker forandringerne formentlig først når havålene nærmer sig gydepladserne. Inden legen udgøres cirka en tredjedel af kropsvægten af sædceller eller æg. En legemoden hun indeholder normalt så mange som 3-8 millioner...