Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Levende liv – hestemakrel
Hestemakrel, Trachurus trachurus
1 af 1

Levende liv

– hestemakrel

Tekst og foto Anders Salesjö

Hestemakrellen minder en smule om silden i udseende. Lige som sild, har hestemakrellen sølvglinsende sider og en dybt indskåret halefinne. Modsat silden, har hestemakrellen imidlertid to rygfinner, men man identificerer den lettest på en mørk plet, som ses på øverste del af gællelågets bagkant. Den har desuden en karakteristisk sidelinie. På den forreste kropshalvdel af fisken går den i en bue, derefter går den relativt lige bagud mod halefinnen. Skællene langs sidelinien er høje og kølede hvilket gør, at de kan se ud som små tværstriber. Lidt før halefinnen rejser skællene sig så meget fra kroppen, at de ser ud som en række med pigge. Det er disse piggede skæl, som har givet ophav til dens andet danske navn pigmakrel. Normalt store individer bliver cirka 25 centimeter lange, men arten kan blive helt op til 70 centimeter og kan veje knap to kilo.
Hestemakrellen findes udbredt langs det meste af Atlanterhavets østkyst fra Tromsø i Nordnorge ned til Sydafrika. Den findes også i Middelhavet og Sortehavet. I sommerhalvåret er den almindelig i Skagerrak og Kattegat og forekommer sporadisk i Øresund og undtagelsesvis i den sydvestlige Østersø. Hestemakrellen er en vandrer, som trækker op til vores område mod slutningen af juli. Den bliver så længe vandet er tilstrækkelig varmt. Normalt plejer stimerne at vende tilbage til sydligere himmelstrøg sidst på efteråret eller i begyndelsen af vinteren.
Hestemakrellen er almindeligst ude i åbent hav, men den optræder ofte tæt på kysten. Den lever pelagisk fra overfladen ned til cirka 110 meters dybde. Den opholder sig normalt dybt om dagen og kommer op på lavere vand om natten. Voksne individer svømmer ofte i stimer sammen med makrellen, mens yngre individer på et- til toårsalder ses sammen med sild eller brisling. Føden består for en stor del af fisk, men hestemakrellen æder iøvrigt det meste af det, den kommer i nærheden af, hvis det har en passende størrelse. Andre pelagiske fisk som sild og brisling, men også blæksprutter og diverse krebsdyr udgør hovedmenuen.
Man skelner mellem to europæiske bestande af hestemakrel. Den ene bestand leger især i havområder fra det sydlige Portugal til nordvest for Irland i det tidlige forår. Den anden bestand yngler i den sydlige Nordsø om sommeren. Efter legen vandrer begge bestande mod nord efter føde. Den sydlige bestand vandrer vest om de Britiske øer til Sydnorge og de nordlige dele af Nordsøen. Nordsøbestanden vandrer derimod op til den centrale Nordsø og spreder sig derfra videre til Skagerrak og Kattegat.
I Nordsøen og det vestlige Skagerrak og Kattegat foregår legen fra juni til august, når vandtemperaturen har nået 8-12 grader. Legen foregår i frit vand og en hun kan afgive op til 140.000 æg med en diameter på knap en millimeter. Både hestemakrellens æg og larver svæver frit rundt i vandet. Yngelen fra Nordsøbestanden driver med strømmene østpå mod Skagerrak og Kattegat. De nyklækkede larver er 2,5-5 millimeter lange og...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også