DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Levende liv – rødtunge
Levende liv – rødtunge
1 af 1

Levende liv

– rødtunge

Tekst og foto Anders Salesjö

Rødtungen er nok en af de fladfisk, som er lettest at genkende. Den har en spættet, rødbrun overside; som regel med store pletter i gulorange og mørkebrunt. Farve og mønster varierer dog efter omgivelserne. Ofte forekommer der også rosafarvede pletter, især hos fisk der lever i et miljø med mange kalkalger. De store farvede pletter er en tegning, som ikke forekommer hos nogen anden af vores fladfisk. Farvetegningen i kombination med den aflange tungelignende krop er derfor en udmærket kombination af kendetegn for at identificere arten. Det videnskabelige slægtsnavn Microstomus er en kombination af de to ord: micro som betyder lille og stomus som er det græske ord for mund. Dette henviser til yderligere et godt kendetegn for arten. Rødtungen har nemlig en ret lille mund med tykke læber. Ligesom hos de fleste andre fisk fra rødspættefamilien vender rødtungens højreside opad, mens den helt hvide venstreside er vendt mod underlaget. Arten bliver op til 66 centimeter lang og kan opnå en maksimal vægt på knap tre kilo. Det er dog meget sjældent, at rødtungen bliver så stor. Individer på op til 40 centimeter med en vægt under et kilo er mere normale. Den danske lystfiskerekord for arten ligger på 1,07 kilo. Rekorden indehaves af Dennis Nielsen som fangede fisken i Øresund d. 20. maj 1998. Den største rødtunge fanget af en lystfisker i Norge, er en fisk på 1,27 kilo som blev hevet i land i 1988. Store fisk er næsten altid hunner, idet hunnerne bliver større og tungere end hannerne.
Rødtungen findes langs kysten af Nordvesteuropa fra Biscaya i Nordspanien til Hvidehavet i det nordvestlige Rusland. Den findes desuden ved Island og Færøerne. I Danmark er den almindelig i de fleste farvande, mindre almindelig i Øresund og forekommer sporadisk i den vestlige Østersø. Til forskel fra de fleste andre fladfisk foretrækker rødtungen at leve på hård bund bestående af klippe, sten eller groft grus. I sommerhalvåret findes den almindeligvis på relativt lavt vand fra nogle få meters dybde ned til omtrent 25 meter. Når vandet bliver koldere om vinteren trækker den længere ned og kan her forekomme helt ned til 260 meter. Generelt lever de yngre fisk på lavere vand end de ældre. Favoritføden udgøres af havbørsteorme, men den tager også slangestjerner, små snegle og muslinger samt diverse mindre krebsdyr. Når den jager ligger rødtungen gerne på bunden og spejder efter noget spiseligt med oprejst hoved og forkrop. På den måde har den et godt overblik over bunden rundt omkring den. Det hvælvede hulrum mellem fiskens underside og bunden kan muligvis opfattes som indgangen til en lille hule, hvilket eventuelt skulle kunne lokke byttedyr til rødtungen. Man ved det ikke helt sikkert, men det virker som om arten ikke spiser noget om vinteren.
Hannerne bliver kønsmodne når de er tre til fire år gamle og hunnerne først når de er fire til seks år. Legen foregår fra april til september på typisk fladfiskemanér. Hannen svømmer op og lægger sig ovenpå...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser