DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Levende liv – Rødtunge
Levende liv – Rødtunge
1 af 1

Levende liv

– Rødtunge

Tekst og foto Anders Salesjö/Sjöharen

Rødtungen er almindelig nordpå i Nordsøen, vest for de Britiske øer og ved Nordamerikas østkyst. I Europa findes den langs hele Norges kyst og ned til Biscayabugten, men ikke i den sydlige Nordsø ved Tysklands, Hollands og Belgiens kyst. Rødtungen er karakterart i Norges og Færøernes dybe fjorde, men den findes også i Skagerraks og Kattegats dybere dele. Arten er sjælden i Øresund og træffes kun tilfældigt i den vestlige Østersø. Den lever på 20 til 1500 meters dybde, især på lerbund, men kan i visse tilfælde forekomme på ren sandbund. I de nordlige dele af Nordsøen findes rødtungen primært på 100 til 200 meters dybde, mens den i Skagerrak og Kattegat oftest lever på mellem 150 og 300 meter. Mindre eksemplarer lever som regel dybere end større og ældre individer. Sommetider kan man møde voksne fisk så lavt som på 20 meters dybde, især inde i fjorde om efteråret når temperaturen stiger i de dybere vandlag. Da vandrer rødtungen nemlig op på lavere vand, for siden hen at flytte ned i dybet igen sidst på vinteren og om foråret. Den foretrækker vand med en stabil temperatur på 6-7 grader og en saltholdighed på 35 promille.

Rødtungen kan blive op til 60 centimeter lang og veje 2,5 kilo, men den bliver sjældent over 40 centimeter og mere end 1 kilo. Den langstrakte, smalle krop i kombination med en næsten lige sidelinje samt store øjne, gør rødtungen let at kende fra andre nordiske fladfisk. Øjensiden er lysebrun, ofte med enkelte mørke pletter, mens blindsiden er mørk og askefarvet. Den kan forveksles med håising og tungehvarre, men modsat disse har rødtungen en ret lille mund. Føden udgøres af bundlevende smådyr såsom slangestjerner, børsteorme, diverse krebsdyr og muslinger. 

Der findes sandsynligvis to bestande af rødtunge i vore farvande. En i Kattegat samt en i Nordsøen og Skagerrak. Kattegatsbestanden regnes for stationær og her foregår legen oftest i oktober til november på 40-70 meters dybde. For bestanden i Nordsøen og Skagerrak fungerer Nordsøen som gyde- og tilvækstområde, mens Skagerrak først og fremmest er opvækst- og fødesøgningsområde. Man regner med, at nogle rødtunger yngler i Skagerrak, men de fleste kønsmodne individer vandrer fra Skagerrak til den nordlige Nordsø for at lege. Legeperioden i Nordsøen er fra maj til september med kulmination i juni og juli. Legen forgår her i stimer på relativt lave banker på 70-160 meters dybde. Rødtunger i Nordsøen bliver som regel kønsmodne ved 5-6 års alderen, hvilket svarer til en længde på 39 til 50 centimeter. Fiskene, som kommer hertil fra Skagerrak, er derimod både ældre og større inden de leger første gang. De er 6-7 år gamle og 40 til 54 centimeter lange. Æggene er cirka en millimeter i diameter og svæver frit i vandet. Meget af det afkom, som gydes i Nordsøen driver ind i Skagerrak og Kattegat enten som æg eller yngel. Æggene klækkes efter 7-8 døgn ved 5-7 grader og larverne er omkring fire millimeter lange. De er næsten transparente og fortsætter det pelagiske liv fra...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også