DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Levende liv – slethvarre
Slethvarre, Scophthalmus rhombus
1 af 1

Levende liv

– slethvarre

Tekst og foto Anders Salesjö

I nordiske vande findes der fem arter af hvarrer. Efter pighvarren er slethvarren den næststørste art. Maksimallængden opgives til 75 centimeter og den maksimale vægt ligger på otte kilo, men så stor bliver slethvarren kun i Middelhavet. I nordiske vande bliver den normalt cirka 40 centimeter, og individer over 60 centimeter er meget sjældne. I Østersøen bliver den endnu mindre og overskrider ikke 35 centimeter. Som hos de fleste fladfisk bliver hannen betydeligt mindre end hunnen. Ligesom de andre hvarrer, har slethvarren en ret stor mund og hviler på sin højre side med venstresiden opad. Normalt er oversiden sandfarvet med pletter, men farven veksler afhængigt af underlaget. Undersiden er oftest hvid, men kan til tider være mørkt farvet. Slethvarren ligner pighvarren meget i udseende, men den er mere langstrakt i kroppen og den mangler pighvarrens karakteristiske benknuder i huden. Et godt kendetegn hos en levende slethvarre er, at rygfinnen forrest er opdelt i en mængde små fremadrettede flige som når frem til mundens niveau eller til lige efter munden. Disse mangler hos pighvarren, hvor rygfinnen ikke når så langt frem.
Slethvarren findes langs Atlanterhavets østkyst fra  Midtnorge ved Trondheim ned til Marokko i Afrika. Enkelte fund er gjort ved Island. Ud over Atlanterhavet, findes arten i Middelhavet og i Sortehavet. I Danmark er slethvarren almindelig i alle farvande, men forekommer kun i den sydvestlige del af Østersøen med grænsen ved Bornholm. Arten findes især på sandbund fra overfladen og ned til omkring 70 meters dybde, men man kan også møde den på på grus- og lerbund. Generelt set kan man sige, at yngre eksemplarer foretrækker lavt vand, mens større og ældre individer lever dybere. På hvilken dybde fiskene findes, afhænger dog meget af årstiden, idet den normalt vandrer mellem dybt og lavt vand om foråret og igen om efteråret. Slethvarren lever således dybere i vinterhalvåret og på lavere vand om sommeren.
Slethvarren er en glubsk rovfisk, som især lever af mindre fisk. Dens almindeligste bytte udgøres af forskellige tobisarter og kutlinger samt sild og brisling. Også torskefisk som hvilling, sperling og kuller ædes med stor appetit. Krebsdyr som rejer og krabber ryger til tider også med i slethvarrens store mund.
Slethvarren bliver som regel kønsmoden ved tre-fireårs alderen og hunnen er da 25-30 centimeter lang. I Nordeuropa foregår legen på 10-30 meters dybde i en lang periode fra marts til august. Fra maj til juli har man den mest intensive yngleperiode i norske vande og muligvis gælder dette også i Sverige og Danmark. Hunnen kan producere op til 825.000 æg som har en diameter på knap en millimeter. Efter ca. 14 dage klækkes de fire millimeter store larver, der ligesom æggene svæver frit rundt i vandet. Når yngelen er blevet 12-35 millimeter lange, overgår de til et liv på bunden i lavvandede vige. De bliver på lavt vand indtil de er et til to år gamle. I Kattegat er et halvt år gamle unger...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også