Levende liv

De sydlige arter, der i stigende grad dukker op på vores breddegrader, er arter, der normalt findes lige syd for vores farvande. Det virker som om, at en del af disse arters nordlige grænser flyttes opad. Igennem sommeren, hvor vandet opvarmes, begynder de at bredde sig herop, og de klarer sig siden fint igennem efteråret, så længe vandet stadig er nogenlunde varmt. Når vinterens kulde sætter ind for alvor, dør de fleste af dem. En af de arter, der gæster skandinaviske vande, er sardinen. Før kunne der gå flere år mellem sardinfund i skandinaviske farvande, men nu finder man dem hvert år. Fund af ansjoser er også øget betydeligt. Tidligere dukkede enkelte individer op, men nu kan man få hundredvis af individer i sit trawl, konstaterer medarbejdere fra Fiskeriverkets Havsfiskelaboratorium i Lysekil i Sverige. Hestemakrellen er en anden art som erhvervsfiskere og fiskeribiologer også har mærket en tydelig fremgang hos i de seneste år. Nu om dage kommer de store stimer primært til Skagerrak og Kattegat frem for alt om efteråret. Selv sportsfiskere rapporterer, at de fanger arter fra syden oftere. Før i tiden var de sydlige fiskearter en stor raritet, der blev fisket op af havet i sjældne tilfælde med mange års mellemrum. Nu om dage fanges der adskillige eksemplarer hvert år langs de skandinaviske kyster.

Mulle og sankt petersfisk
Snorklere og sportsdykkere rapporterer om en anden, meget smuk lille fisk, som de observerer regelmæssigt ved lavvandede sandstrande i sensommeren og efteråret. Fisken kaldes populært for mulle. Den er plettet på siderne og har relativt store øjne, som er placeret højt oppe på issen. Om dagen har den et horisontalt mørkerødt bånd, der går på langs af hele kroppen og gennem øjet. Det røde bånd er ofte ekstra kraftigt, når de optræder i stimer. Over og under det røde bånd løber et antal gule bånd. Ved nattetide ændres farvetegningen markant og fisken bliver i stedet plettet med utrolig kraftige røde partier mod en lysere krop. Den bedste måde at kende en mulle på er nok de to lange hvide udvækster under hagen. De kaldes for skægtråde og er konstant i bevægelse, når fisken leder efter mad henover sand- og lerbund. Skægtrådene bruges til at smage på og finde frem til føden.
På nogle få meters dybde i sommermånederne ser sportsdykkerne også en anden fisk, som virkelig får dem til at spærre øjnene op. Sankt petersfisken ligner nemlig et fantasifoster fra en tegnefilm. Når efteråret kommer, flygter de fra det kolde overfladevand og søger dybere ned. Det er først og fremmest om efteråret og i begyndelsen af vinteren, at fisken fanges i trawl. Erhvervsfiskere og fiskeribiologer fra vestkysten af Sverige rapporterer, at de får flere og flere sankt petersfisk i deres fiskeredskaber. Forskningsfartøjet Argos gennemfører regelmæssigt forsøgstrawling i Kattegat og Skagerrak for at undersøge fiskebestanden. Ved disse forsøgstrawlinger fik man i efteråret 2004 otte individer af sankt...