Levende liv

I nordiske farvande har vi fire familier af fladfisk: tunge-, rødpætte-, pighvarre- og hvarrefamilien. Tunge og glastunge er vores eneste repræsentanter for tungefamilien. I rødspættefamilien finder vi skrubbe, ising og rødspætte, samt de fleste andre af vore almindeligt forekommende fladfisk. Til pighvarrerne hører pighvarre, slethvarre, hårhvarre, småhvarre og glashvarre. Fra hvarrernes familie forekommer der blot en enkelt art i vore farvande, nemlig tungehvarren. Tungehvarren er lidt af en enspænder blandt fladfiskene. Man hører sjældent tale om den, selvom den absolut ikke er sjælden. Arten er ikke så stor, at den har fiskerimæssig betydning, og den er nok den af vore fladfisk, som er bedst til at maskere sig. Måske er det en del af forklaringen på, at den er så dårligt kendt?
Som navnet antyder ser tungehvarren ud som en blanding mellem en tunge og en hvarre. Kroppen er forholdsvis smal og relativt langstrakt præcis som hos tungerne. Hovedet adskiller sig imidlertid markant fra tungernes. Ligesom hvarrerne har den en stor mund og øjnene sidder på det som oprindeligt var fiskens venstre side. Sammenlignet med pighvarrerne, som har et lignende udseende, så er øjnene forholdsvis små og de sidder tæt. Oversiden er oftest brunspættet, men farven såvel som mønsteret varierer med underlaget. Skællene på oversiden er store og ru. I kombination med kropsformen og venstresiden, der vender opad, er dette et sikkert kendetegn for arten. Huden på undersiden er nærmest farveløs og kroppen er meget tynd. Nedefra virker den derfor transparent. Den når en maksimal længde på 25 cm, men i Nordsøen bliver den ikke mere end knapt 20 cm lang.
Udbredelsesområdet strækker sig langs Atlanterhavets østkyst fra den nordlige del af Marokko, omkring de Britiske øer og nordpå til Shetlandsøerne. Arten findes desuden i Middelhavet og Sortehavet. Ved Norges kyst findes den nordpå til Bergen og derfra sydpå til det sydlige Øresund. Den er meget almindelig i Skagerrak, men mindre almindelig i Kattegat. Arten lever på sand- og lerbund på 2-200 meters dybde, men er almindeligst mellem 10-60 meter. Føden udgøres af små krebsdyr og fisk, især fjordrejer og små kutlinger af forskellig slags. Også havbørsteorme ædes med god appetit.
Tungehvarren bliver kønsmoden ved en længde på 6-9 centimeter, når den er to år gammel. Hunnerne er normalt noget længere end hannerne ved kønsmodenhed fordi de vokser hurtigere. Dette gælder for de fleste fladfisk. Sydpå i Europa sker forplantningen allerede om foråret, men i Skagerrak, foregår legen fra juni til august på 10-40 meters dybde. En fuldvoksen hun kan producere op til 50.000 æg, som er 0,6-0,8 millimeter i diameter. Mængden af producerede æg afhænger af hunnens kropslængde, så en lille hun danner betydeligt færre æg. Æggene klækkes efter 5-6 dage. De nyklækkede larver er ca. 2,6 millimeter store. Både æg og larver er pelagiske og driver frit rundt i vandet. Når yngelen har nået en længde på 6-8...