DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Levende liv – Vahl’s ålebrosme
Levende liv – Vahl’s ålebrosme
1 af 1

Levende liv

– Vahl’s ålebrosme

Tekst og foto Anders Salesjö

Vahl’s ålebrosme tilhører ålebrosmefamilien (Zoarcidae), der også kaldes ålekvabbefamilien. I alt findes der 220 beskrevne arter udbredt i alle jordens have. De fleste arter findes ved Arktis og Antarktis. Ålebrosmerne er nemlig typiske koldtvandsarter. En del af dem foretrækker temperaturer under nul grader. Vand der er så koldt, finder vi kun i havet og især tæt ved begge poler. Havvandet fryser nemlig ikke til is, før det er omkring minus to grader. De fleste ålebrosmer er bundlevende dybtvandsarter, som i reglen lever på flere hundrede meters dybde. I Norge forekommer der faktisk så mange som seksten forskellige arter. Norske vande kan nemlig tilbyde de grundkrav, som de fleste ålebrosmer stiller: koldt, dybt og salt vand. Danmark har lidt sværere ved at leve op til disse krav, og vi har da også kun to arter, hvoraf den ene, nemlig ålekvabben ikke er en dybtvandsart. Den er nok den bedst kendte af de to. Ålekvabben forekommer på lavt vand i alle de danske farvande fra Vesterhavet til Østersøen. Vahl’s ålebrosme er betydeligt dårligere kendt. Trods dette er den ikke specielt ualmindelig, men har en begrænset udbredelse hos os. Den forekommer på dyb lerbund i det nordlige Kattegat og Skagerrak.
Vahl’s ålebrosme er en brunfarvet og langstrakt fisk. Yngre individer er som regel lysere i farven end de ældre og har normalt 8-10 mørke, brede tværbånd som forsvinder når fisken bliver ældre. Forrest på rygfinnen plejer der at være en til tre mørke pletter, som er karakteristiske for arten. Til forskel fra en del af slægtningene med en nordligere udbredelse, så har Vahl’s ålebrosme kun én enkelt sidelinje. Flere af de nordligere arter har en dobbelt sidelinje. Efter bugen bøjer sidelinjen nedad og følger gatfinnens øvre kant. Normalt når Vahl’s ålebrosme en længde på 25-30 centimeter og den bliver sjældent over 35 centimeter. Dette gælder for vores europæiske underart, som kaldes Lycodes vahlii gracilis. Der findes også en nordamerikansk underart, som benævnes Lycodes vahlii vahlii. Den bliver betydeligt større og kan nå 50 centimeters længde. Som hos alle andre ålebrosmer er ryg- og gatfinne sammenvokset med halefinnen og danner én lang sammenhængende finne. Hovedet er forholdsvis stort. Det videnskabelige slægtsnavn Lycodes betyder ulveagtig og kommer af det store hoved. Artsnavnet vahlii har den fået efter den danske botaniker Martin Vahl, der var mentor for zoolog J.H.C. Reinhardt, som beskrev Vahl’s ålebrosme i 1831. I udseendet minder Vahl’s ålebrosme meget om sin slægtning ålekvabben, men til forskel fra denne har Vahl’s ålebrosme betydeligt mindre brystfinner og rygfinnen begynder efter brystfinnernes basis. Vahl’s ålebrosme mangler desuden ålekvabbens indskæring ved slutningen af rygfinnen.
Udbredelsesområdet strækker sig fra det sydvestlige Barentshav ved Kolahalvøen ned langs Norges kyst til Skagerrak og de dybere dele i det nordlige Kattegat. Arten findes også omkring Island. Normalt lever Vahl’s ålebrosme på...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også