Limfjorden på menukortet

Vi står i noget, der bedst kan beskrives om en kæmpe lagerhal. På trods af, at vi befinder os indendørs, er luften fyldt med duften af havvand. En lang række små og store bassiner er spredt i lokalet. De er forbundet med en sand urskov af rør, ledninger og måleinstrumenter.
Vi bliver vist rundt af Magnus Løfstedt, der er marinbiolog. Turen går med hastige skridt hen til hjørnet af lokalet, hvor Magnus med en vis faglig stolthed malet i ansigtet løfter låget af et af de store bassiner. Hernede lever en lille guldgrube. De er ikke specielt pæne at se på. For den utrænede er de forholdsvis svære at håndtere, når de skal åbnes, og mange af os kan hurtigt blive enige om, at de smager som en blanding af snot og saltvand. Trods dette er østers et af de mest eftertragtede skaldyr i verden. Den serveres ved helt specielle anledninger, gerne romantiske, og man betaler dyrt for den bedste kvalitet.
Skaldyr og miljøet
Det er ikke alle, der er klar over, at man kan dyrke østers i Danmark. Og hvad er egentlig de optimale vækstbetingelser for østers? Hvordan kan man producere et stort antal østers, uden at det går ud over miljøet? Kan man skabe en bæredygtig produktion, der er så stor, at danske østers kunne blive en væsentlig eksportvare til udlandet? Hvad med andre potentielle arter som fx blåmuslingen? Kunne en effektiviseret skaldyrsproduktion tænkes at skabe danske arbejdspladser i den nære fremtid?
Spørgsmål som disse arbejder man med til dagligt på Dansk Skaldyrcenter (DSC), der ligger lige ud til Limfjordens vande ved Nykøbing Mors. Videnskabsfolk og fiskeriteknikere arbejder her sammen om at udvikle nye og miljøvenlige metoder til opdræt, fiskeri og produktion af skaldyr. Det sker dels gennem centrets egen forskning, men også i samarbejde med andre forskningsinstitutioner som fx DFU (Danmarks  Fiskeriundersøgelser), DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) og flere universiteter.

Paradis for østers
I 1979 blev den europæiske østersindustri ramt af en mikroskopisk katastrofe. Den lille parasit Bonamia ostreae ankom til Normandiet i Frankrig og slog op mod 80 % af østersbestanden ihjel. Siden har parasitten effektivt spredt sig til andre dele af Europa, og der hvor den findes, kan det ikke længere betale sig at dyrke den oprindelige, europæiske østers.
Af ukendte årsager er Limfjorden stadig ikke invaderet af parasitten, og blandt andet derfor finder man her forhold i verdensklasse for opdræt af østers. For nogle år siden sammenlignede en canadisk ekspert Limfjordens økonomiske potentiale for skaldyropdræt med et uudforsket oliefelt.
– Østers kræver varme for at gyde og det er ikke altid, at temperaturen i de danske sommermåneder er høj nok. Derfor er der også store svingninger i den naturlige population af østers der lever i Limfjorden, fortæller Magnus Løfstedt, der har skrevet speciale om vore hjemlige østers.
På DSC forsøger man at overvinde dette problem ved at...