DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Livet i bugten – det summer om sommeren
Skrubber og mange andre større fisk kommer ind på lavt vand om natten for at æde.
Livet i bugten – det summer om sommeren
Hjertemuslinger er meget almindelige på helt lavt vand, lige under sedimentlaget. Omkring midsommer vælder larver af hjerte- og sandmmuslinger ind i sommerens badebugter.
Livet i bugten – det summer om sommeren
Sandkutlingen kommer tilbage til sommerens badebugter så snart varmen begynder at stige i overfladevandet. Inden forplantningen udgraver hannen et bo under en stor tom muslingeskal.
Livet i bugten – det summer om sommeren
Sidste års strandkrabber vender tilbage til de lave områder allerede i april. Vinteren har de tilbragt på dybere vand.
Livet i bugten – det summer om sommeren
Tangsnarren bygger gerne bo lige under overfladen i tilknytning til badestranden. Boet består af plantedele, som sammenføjes med sekret fra nyrerne.

Livet i bugten – det summer om sommeren

Livet i bugten – det summer om sommeren

Tekst og foto: Anders Salesjö/undervattensbilder.se

Det er ikke kun os mennesker, der holder af små og beskyttede bugter om sommeren. Allerede i forårets løb ankommer krabber, rejer og småfisk til bugterne. Hen imod midsommeren kommer en invasion af små muslinger, og under de lumre sommernætter svømmer de større rovfisk ind for at forsyne sig blandt den rigelige mængde af smådyr.

I de kolde vintermåneder er strandene oftest ganske øde og tomme, såvel på land som under overfladen. Om foråret, når varmen vender tilbage, begynder dyrene så småt også at komme ind på lavt vand i bugterne. Først ankommer sidste års strandkrabber og sandrejer. De kommer tilbage til de lave områder fra deres dybereliggende vinterkvarter allerede i april. I takt med, at temperaturen stiger i vandet, bliver de mere sultne og aktive. Når sommeren er på sit højeste, søger krabberne konstant efter føde blandt tang og sten, og det er et populært tidsfordriv blandt børn at fiske dem op. Så snart krabberne fornemmer duften af lidt fiskeaffald eller en knust musling, kan de ikke modstå fristelsen, men kaster sig straks over byttet til ungernes store fornøjelse. Den ene krabbe efter den anden fiskes op og lægges i farvestrålende spande. Mærkeligt nok lærer krabberne aldrig af deres fejltagelser. På en varm sommerdag, hvor der er mange børn på stranden, kan den samme krabbe blive fisket op flere gange om dagen.

Krabber og rejer i massevis
Under forsommeren får børnene sommetider krabbehunner, der bærer på rogn med op. En enkelt hun kan bære op til 185.000 æg under halen. Ud af æggene klækkes mikroskopiske larver, som svæver frit i vandet i to-tre måneder. Årets første larver bundfælder sig i de lave bugter i juli, men larverne forekommer i vandmassen under hele højsommeren og om efteråret. I løbet af denne tid fyldes bugterne hele tiden med nye små krabber. I juli, når der driver flest krabbelarver ind i bugterne, er det normalt med så mange som 35 småkrabber på én eneste kvadratmeter.
Ligesom strandkrabberne så overvintrer sandrejerne på dybere vand uden for lavområderne. Tidligt om foråret får hunnerne deres første kuld. Æggene klækkes efter omtrent ti uger, mens rejerne stadig opholder sig omkring ti meters dybde ud for stranden. I april, når strandkrabberne vandrer op fra dybden, følger også sandrejerne med op til lavere vande. I sommerbugterne får rejerne yderligere to til tre kuld unger. Den høje vandtemperatur på lavt vand gør, at det nu kun tager tre til fire uger, fra rognen vandrer ud under hunnens bagkrop, til den klækkes. En hun, der når tre kuld på en sæson, kan producere over 30.000 æg. De nyklækkede larver svæver rundt i vandmassen i cirka fem uger, inden de søger til bunden. Det første kuld driver ind i bugterne og bundfælder sig i løbet af juli, omtrent samtidigt med, at strandkrabbernes larver kommer ind.

Småfisk kommer ind for at lege
Ud over krabber og rejer søger en mængde små fisk ind på de lave områder i løbet af foråret. Når varmen begynder at stige i bugterne, kommer de ind for at forplante sig. Flere forskellige arter af kutling leger og lægger sine æg fra overfladen ned til et par meters dybde. Dette gælder såvel sandkutling som spættet og sort kutling. Også tangsnarre og hundestejle bygger gerne deres bo lige under overfladen. I det varme...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også