DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Danmark  Danmark
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
En af Damhussøens store aborrer poserer.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Geddekadaver, der fortæres af vandbænkebidere.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Krebsen gemmer sig helst, men når den bliver opdaget i det åbne, er klosaksene dens eneste forsvar.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Der er selvfølgelig skrald i Damhussøen, men en bysø uden skrald er jo som en haj uden tænder, lidt kedelig. Det er dog rart at se, at skraldet fylder mindre og mindre i Damhussøen.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Mosesnegl, der hænger i bundbevoksning fyldt med luftbobler.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
En fuldfed suder med rogn, der glider forbi i de lavvandede områder omkring Ålekistevej.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Gedden er en meget elegant fisk, både når den står fuldstændig stille, men også når den viser sin hurtighed.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
Flere træer er væltet ned i søen. De danner gode gemmesteder for fiskeyngel, men også skjulesteder for de glubske gedder.
Livet i Damhussøen – mangfoldigt og rigt
En gråand med hang til franskbrød. Hvidt brød i store mængder er ødelæggende for økosystemet og fordøjelsen hos fuglene, men når gedden har snuppet ens sidste ælling, kan trøstespisning måske lindre lidt.
1 af 10

Livet i Damhussøen

– mangfoldigt og rigt

Af Lars Norman Hestbæk

Under Damhussøens overflade, bag utallige cykler, computere, cigaretskod og poser med chips, findes et overraskende sprudlende liv. Kom med ned under overfladen, og få et unikt indblik i en verden under vandet. Der lever meget i en sø midt i hovedstaden,
som ikke kan ses ved første øjekast.

Damhussøen ligger mellem Vanløse, Valby, Frederiksberg og Rødovre, og flankeres et langt stykke af den sekssporede Roskildevej. Damhussøen blev dannet i 1300-tallet ved en opstemning af Harrestrup Å, og var tænkt som et vandreservoir for Københavns b,orgere. Den fungerede som vandforsyning til Københavns voldgrave via Grøndalsåen og Ladegårdsåen indtil 1923. Søen ejes fortsat af Københavns Vandforsyning, der har en naturskole Roskildevej, hvor københavnske skoleelever kan undersøge søens tilstand.
Søen blev oprindeligt kaldt Langvaddam, men den blev i folkemunde omdøbt til Damhussøen, da der på Christian d. IV’s tid blev opført et damhus ved søen. Bomvagten i Damhuset sørgede for, at kun adelige og kongelige benyttede kongevejen til Roskilde. Bønderne i området og andre uden kongelige kontakter måtte pænt gå ved siden af vejen i mudderet. Damhuset lå ved siden af Damhuskroen, og langsomt i løbet af 1800-tallet fik søen ved Damhuset navnet Damhussøen. Der har i Damhussøens tidlige historie været modsatrettede interesser mellem de seje vanløsebønder og de tørstige københavnske borgere med kongen i spidsen, og flere gange har vanløsebønderne ødelagt dæmningen, således at vandet kunne nå markerne. Rygtet fortæller, at tre vanløsebønder blev hængt efter en sådan aktion, men i dag betragtes søen af vanløseborgere som en oase.

Det rige undervandsliv
Vandet i Damhussøen er i disse år klart og rent, hvilket bundbevoksning i søen er et tegn på. Der er en fin bestand af aborrer og gedder, og disse sørger for at holde bestanden af skaller nede, således at skallerne ikke æder det dyreplankton, der spiser algerne. Dette er medvirkende til, at Damhussøen ikke angribes af en algesuppe, og derfor i perioder er overraskende klar.
Der er ganske store aborrer i søen, som man i det relativt klare grønne vand møder som ensomme jægere. Aborren er almindelig i danske søer og ses sjældent over to kilo, men i Damhussøen er der flere eksemplarer i denne vægtklasse, og i modsætning til mindre aborrer, der lever i flok (de såkaldte tusindbrødre), lever disse større aborrer gerne solo.
Gedden er som i de fleste andre søer kongen i Damhussøen, og den ses ofte langs vandkanten under de forskellige overfladebevoksninger, hvor dens evne til at ligge stille og afvente bytte er fascinerende. Den eneste trussel, en voksen gedde har, er mennesket, som fisker eller som forurener, og i Damhussøen er begge dele en reel trussel, selvom fiskere er forpligtiget til sætte gedder fanget i Damhussøen ud igen. Gedden lever af fiskeyngel, men har i sommermånederne også en del ællinger på samvittigheden, og en knap så årvågen andemor kan nemt gå vinteren i møde med færre ællinger, end hun havde ønsket. Hungedden kan blive ganske stor og er set op til 35 kg, men i Damhussøen er en gedde over ti kilo ikke almindelig.
Der er også en stor bestand af suder i Damhussøen, og nogle af disse er rekordstore, hvilket vil sige mellem...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet