Livet i Damhussøen

Damhussøen ligger mellem Vanløse, Valby, Frederiksberg og Rødovre, og flankeres et langt stykke af den sekssporede Roskildevej. Damhussøen blev dannet i 1300-tallet ved en opstemning af Harrestrup Å, og var tænkt som et vandreservoir for Københavns b,orgere. Den fungerede som vandforsyning til Københavns voldgrave via Grøndalsåen og Ladegårdsåen indtil 1923. Søen ejes fortsat af Københavns Vandforsyning, der har en naturskole Roskildevej, hvor københavnske skoleelever kan undersøge søens tilstand.
Søen blev oprindeligt kaldt Langvaddam, men den blev i folkemunde omdøbt til Damhussøen, da der på Christian d. IV’s tid blev opført et damhus ved søen. Bomvagten i Damhuset sørgede for, at kun adelige og kongelige benyttede kongevejen til Roskilde. Bønderne i området og andre uden kongelige kontakter måtte pænt gå ved siden af vejen i mudderet. Damhuset lå ved siden af Damhuskroen, og langsomt i løbet af 1800-tallet fik søen ved Damhuset navnet Damhussøen. Der har i Damhussøens tidlige historie været modsatrettede interesser mellem de seje vanløsebønder og de tørstige københavnske borgere med kongen i spidsen, og flere gange har vanløsebønderne ødelagt dæmningen, således at vandet kunne nå markerne. Rygtet fortæller, at tre vanløsebønder blev hængt efter en sådan aktion, men i dag betragtes søen af vanløseborgere som en oase.

Det rige undervandsliv
Vandet i Damhussøen er i disse år klart og rent, hvilket bundbevoksning i søen er et tegn på. Der er en fin bestand af aborrer og gedder, og disse sørger for at holde bestanden af skaller nede, således at skallerne ikke æder det dyreplankton, der spiser algerne. Dette er medvirkende til, at Damhussøen ikke angribes af en algesuppe, og derfor i perioder er overraskende klar.
Der er ganske store aborrer i søen, som man i det relativt klare grønne vand møder som ensomme jægere. Aborren er almindelig i danske søer og ses sjældent over to kilo, men i Damhussøen er der flere eksemplarer i denne vægtklasse, og i modsætning til mindre aborrer, der lever i flok (de såkaldte tusindbrødre), lever disse større aborrer gerne solo.
Gedden er som i de fleste andre søer kongen i Damhussøen, og den ses ofte langs vandkanten under de forskellige overfladebevoksninger, hvor dens evne til at ligge stille og afvente bytte er fascinerende. Den eneste trussel, en voksen gedde har, er mennesket, som fisker eller som forurener, og i Damhussøen er begge dele en reel trussel, selvom fiskere er forpligtiget til sætte gedder fanget i Damhussøen ud igen. Gedden lever af fiskeyngel, men har i sommermånederne også en del ællinger på samvittigheden, og en knap så årvågen andemor kan nemt gå vinteren i møde med færre ællinger, end hun havde ønsket. Hungedden kan blive ganske stor og er set op til 35 kg, men i Damhussøen er en gedde over ti kilo ikke almindelig.
Der er også en stor bestand af suder i Damhussøen, og nogle af disse er rekordstore, hvilket vil sige mellem...