DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Vrag  Vrak
M36 – den omvendte
M36 var en del af Første Minestrygerflotille, som fra i 1944 og 1945 befandt sig i Østersøen.
M36 – den omvendte
Så længe man bliver uden for Den Omvendte er det let at finde rundt på fartøjet. Indeni kan man tilgengæld godt blive forvirret, fordi hun ligger ... nå ja, omvendt.
M36 – den omvendte
Det flot begroede vrag er så stort, at man sagtens kan bruge adskellige dyk på at udforske M36.

M36

– den omvendte

Tekst og foto: Ulrik Westphal

De to verdenskrige har resulteret i mange både små og store vrag i Langelandsbæltet. Minestrygeren M36 fra Die Kriegsmarine er et af de største vrag i bæltet og et af mine favoritvrag, da det rummer alt det, et rigtigt vrag skal. God størrelse, masser af detaljer, kanoner – kort sagt, et vrag, som man kan bruge rigtig mange dyk på.
M36 går også under navnet Den Omvendte, fordi fartøjet ligger så meget på styrbordsside, at det faktisk ligger med kølen op. Krigsskibe er oftest pansret på overbygningen og når de så går til bunds, så vender de rundt og lander forkert.

Første gang man skal dykke på et nyt vrag, har man ofte en del billeder på den indre skærm. Nogle gange stemmer de overens med virkeligheden og andre gange overstiger virkeligheden fantasien. Sådan husker jeg mit første dyk på M36. Lige så langsomt kom de to store skruer til syne under nedstigningen. Sigten var god og det næsten 70 meter lange vrag tonede frem. Endelig et ordentligt vrag! Ikke bare endnu et eller andet tilfældigt fiskefartøj eller en lille MTB. Nej, her er der tale om et næsten 70 meter langt tysk krigsskib med kanoner og det hele.
 
Agter
De to store skruer sidder på endnu. De er et prægtigt skue og er som regel det første, der møder en. I de indre danske farvande er der ikke så mange i den størrelse. Når man har studeret dem lidt, fortsætter man ned over bagbordssiden. Her skal øjnene lige indstille sig på, at vraget ligger rimelig meget på hovedet og så kan dykket for alvor begynde. Dækskanonen sidder hvor den og er flot begroet, ligesom resten af vraget, dog uden at der er gået helt ”blomst i den”. Allerede her kan man også begynde at se en del af det vraggods, som ligger på den bløde mudderbund. Skibet er som helhed i god stand og der er mange penetreringsmuligheder. Inde i vraget er der dog meget mudder og sigten bliver hurtig reduceret. Vælger man at penetrere, så lær vraget at kende først, selvom det kan friste at tage en tur ind i nogle af gangene. Det er et stort vrag og det er svært at orientere sig inde i det omvendte vrag. Turen fortsætter op langs bagbordsside og der kommer med små mellemrum døre, luger og huller, man kan stikke hovedet ind i. Visse steder skal man dog være yderst påpasselig, hvis man ikke vil have olie på sin dragt.

Har man muligheden, så brug to dyk på at nå hele turen fra agter til stævn. Stopper man bare de mest oplagte steder, når man ikke længere end midtskibs, før man må vende om. Men det er heller ikke så ringe endda, da denne opdeling af dykningen på vraget hurtigt giver et overblik. Rundt omkring kan man stadigvæk se minerydningsudstyr, men det kan i perioder være dækket af slam – alt efter strøm- og vindforholdene i tiden op til dykket.
 
Stævnen
Vælger man at vende om halvvejs, starter andet dyk som regel på det sted, hvor skorstenen har været. Her på bagsiden af styrehuset er der mange detaljer, men brug tiden på...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også