DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Vrag  Vrak
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Selv om man med moderne udstyr kan se meget fra overfladen med ROV og sonar, så er der først, når man dykker på et vrag, at det for alvor træder i karakter.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Sidescan-sonarbillederne viser en kompleks vragplads. Den venstre billede var den første indikationen på, at der hvilede noget ekstraordinært på bunden
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Sidescan-sonarbillederne viser en kompleks vragplads. Den venstre billede var den første indikationen på, at der hvilede noget ekstraordinært på bunden
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Håndtag med delfiner er et karakteristisk kendetegn på kanoner fra 1560’erne.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
ROV-billede af kanoner, som stikker ud gennem kanonportene på Mars styrbordsside.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Kanonen som gav vraget sin identitet. Med hjælp af romertallene på den, kunne forskerne identificere Mars med sikkerhed.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Sådan ser vraget af Mars ud i dag. Hun hviler med styrbordssiden ned mod bunden og den mere intakte bagbordsside opad.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
En såkaldt falcon (en mindre, lang kanon) på bunden. De blev anvendt til præcisionsskydning.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
En fjernstyret robot, en ROV, anvendes ofte for hurtigt at kunne få et overblik over et objekt på stor dybde.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
Christofer Modig og Fredrik Skogh lokaliserer et vrag af nyere type end Mars. I dag foregår vargeftersøgning med ultramoderne udstyr.
Mageløse Mars – endelig fundet efter 447 år på havets bund
En Klein 5000 sidescan-sonar er det vigtigste våben i arsenalet, når der skal findes vrag på bunden. Objekter så små som 10 gange 10 centimeter kan lokaliseres på 150 meters afstand med en fart på to knob.
1 af 12

Mageløse Mars

– endelig fundet efter 447 år på havets bund

tekst Richard Lundgren foto Ocean Discovery
I maj sidste år befinder en lille gruppe dykkere sig ud for Ølands kyst. De er om bord på forskningsfartøjet Princess Alice og de undersøger havbunden med topmoderne sonarudrustning. De seneste 20 år har de forsøgt at finde admiralskibet Mars. De fleste mener, at det er et håbløst projekt, da så mange andre vragjægere har forsøgt og har måtte give op.

Dykkerne er stadig ikke klar over, at deres endeløse eftersøgninger endelig vil give et resultat, og at legenden om Mars Makalös, en gang verdens mægtigste orlogsfartøj, vil blive genoplivet. Efter 447 års hvile i Østersøens dybe mørke, vil Mars vågne igen og historien vil blive beriget på et måde, der er ikke har set sit lige, siden man fandt Vasa og Kronan. Et nyt kapitel i forståelsen af vores maritime historie er ved at tage sin begyndelse.

– Gutter, kom og se det her, råber Christofer fra sonaren.

Han har set noget usædvanligt på skærmen på vores sidescan-sonar. Det er langt fra første gang Christofer ser et vrag på sonaren denne sommer, så jeg er overrasket over ophidselsen i hans stemme. Vi har godt nok fulgt et felt af spredte vragrester de sidste tolv timer, men kan dette her virkelig være målet? Jeg skal kun kaste et hurtigt blik på skærmen, før jeg forstår, hvad det er, der gør ham så oprømt.

På billedet ser man ikke et intakt vrag, snarere en rigtig stor vragplads med en komplet, 40 meter lang skrogside og masser af vragrester og skibsdetaljer.

– Hvad tror I? spørger Christofer.

– Vi har hende! Endelig har vi fundet hende! råber jeg, da jeg indser, at dette er et historisk øjeblik, og at vi fundet noget meget vigtigt.

Ganske vist skal vi dykke på hende først for at bekræfte identiteten, men vi ved allerede, at vi har gjort vores generations største vragfund. De brede smil i ansigterne på vores team Fredrik, Christofer og Anton taler sit eget sprog – i dag er dagen!

Første mand på Mars

Langsomt tager konturerne form af noget stort i vandet, mens vi synker ned mod 70 meters dybde. Det er mørkt og koldt, meget koldt. Jeg kan ikke modstå et par kulderystelser. Men ryster jeg på grund af kulden, eller af forventningen? Der er gået et par uger siden vi så det spændende sonarbillede af det, vi håber er Mars og jeg har knapt kunnet nære mig – jeg har været ret ivrig efter at dykke på fundet. Vores kontrakt på bundundersøgelser tvang os til at forlade stedet lige efter opdagelsen. Det var helt åndsvagt – efter 20 års eftersøgning, var vi nødt til at efterlade ground zero ubeskyttet og uden at kunne annoncere, at vi havde fundet vraget. Tænk hvis der var nogen andre, der snublede over Mars! Det var højt spil.

Men nu er vi her. I lyset fra min makker Fredriks kraftige HID-lygte ser jeg noget stort tage form under mig. Det er helt sikkert dele af et træskrog og snart indser vi størrelsesordnen på vraget – det er stort! Vi er de første, der lander på Mars tænker jeg, og kan ikke lade være med fnise i regulatoren. Foran os ser vi en imponerende skrogside i solid eg, og da vi fortsætter fremad, dukker rækker af kanonporte op i mørket. Skibsplankerne er mærket af tidens gang, men det er stadig tydeligt at fornemme hvor mægtigt...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

Sidste sommer fandt en dykkergruppe fra Ocean Discovery med Richard Lundgren i spidsen vraget efter admiralskibet Mars. Mars var flagskibet i den svenske flåde i 1564. Det var et fartøj, som var unikt i sin konstruktion og det største orlogsfartøj der fandtes på den tid. Mars blev sænket i strid under et søslag med den dansk-lybske flåde i maj 1564 og var faktisk større end Vasa, som sank 64 år senere. Forskellige dykkere og arkivforskere har søgt efter Mars i hvert fald i 20 år og vraget er et af vores tids måske mest mageløse marinarkæologiske fund. I dag, 448 år senere, hviler Mars på 75 meters dybde sydøst for Øland. 

Samme sommer fandt Carl Douglas og hans gruppe Deep Sea Productions utroligt nok et andet legendarisk svensk orlogsfartøj – Svärdet. Hun sank samme dag som Kronan, den 1, juni 1676, også i strid med dansken. Dele af Svärdet er velbevaret med kanoner, som stadig står tilbage i kanonporterne med åbne luger. De to dykkergrupper er nu efter mange års rivaliseren begyndt af samarbejde omkring dokumentering og udforskning af de to svenske orlogsskibe.

Vi er naturligvis glade over disse fantastiske fund, som jo emmer af charmerende drengebogseventyr, på trods af de massive indsatser af tid og kapital, som ligger bag. Det er kun de færreste beskåret at komme til at dykke på disse historiske vrag, men vi tror ikke, at vi er de eneste, der er nysgerrige efter at vide mere om fartøjerne, fundene og om hvad marinarkæologerne lærer under deres undersøgelser. Vi håber at kunne komme tilbage med flere artikler om emnet.

Redaktionen

Læs også