Malapascua

Malapascua, der ligger ud for den allernordligste spids på Cebu, er en smuk og søvnig ø, der er så lille, at man kan gå rundt om den på et par timer. Den er nemlig kun omkring to kilometer på den lange led og en kilometer på den korte. Der er ingen biler på øen, og de fleste bygninger er kun én etage høje.
Malapascua fik ifølge traditionen sit navn, da spanske opdagelsesrejsende en stormfuld juledag landede på øen for at finde drikkevand. På det lokale sprog, cebuano, betyder Malapascua nemlig dårlig jul. Pascua betyder dog Påske på spansk, så måske var det i virkeligheden en dårlig påske? Den lille ø er endnu ret uspoleret af turisme – det er næsten kun dykkere, der kommer for at nyde de hvide sandstrande, frodige palmer, og livet i det klare blå hav omkring øen.

Mandarinfisk og søheste
Lighthouse, der ligger vest for Malapascua, dykkes oftest som et skumringsdyk. På den måde kan man nemlig lægge ud med at lure på de smukke mandarinfisks parringsdans i halvmørket, og når det så er blevet helt mørkt, kan man skrue op for lygten og svømme over hvor søhestene bor.
Der er ikke mange steder i verden, hvor man kan give garanti for at se de smukke, spraglede og sjældne mandarinfisk. Men Malapascua er et af de få steder, hvor det endda er helt almindeligt at se mandarinfisk, der parrer sig. Hvis man i skumringen hænger lige så stille over korallerne og venter, vil de pludseligt som små farvestrålende lyn skyde op fra korallerne, vikle sig om hinanden og så forsvinde ned i skjul igen. Man kan være heldig at se det ske lige foran maskeglasset, og jo mere diskret man er i sin beluring, jo mere får man lov at se.
Tredive meter væk på en mark af hårdkoraller bor en flok søheste. Her sidder de sindigt med halen snoet om korallerne og fanger partikler i vandet. Der er så mange søheste i så mange forskellige farver, at det er ligesom at komme ind i en slikbutik. Som undervandsfotograf kan man blive helt stresset over hvilken en, man skal vælge at forevige med sit kamera, for to meter væk sidder en blå han, og på den anden side af koralen sidder et hvidt par i ske. Her er det nemt at glemme alt om sin makker og ende med at svømme efter en forkert flok lygter.
 
Rævehajerne
Den helt store attraktion på Malapascua er de gådefulde rævehajer. Mange har fotos af hammerhajer, tigerhajer og hvidhajer, men der findes kun få rigtigt gode fotos af den sky pelagiske rævehaj. Den holder nemlig til på dybt vand og kommer kun en sjælden gang imellem ind til pudsestationer på lavere vand for at blive befriet for parasitter. Et af de få steder sted i verden, hvor man jævnligt kan støde på rævehajer, er Monad Shoal sydøst for Malapascua.
Man skal tidligt op for at have en chance for at se rævehajerne. Kl. fem mødes man og laster båden med udstyr, inden man sejler cirka tyve minutter rundt om øen til det sydøstlige hjørne. Monad Shoal er en sunken atol, som ligger på mellem 21...