Malta

Hollywood elsker Malta. Hvis der skal indspilles en film med sørøvere, græske guder eller gladiatorer, så er Malta et af de foretrukne indspilningssteder. Og også talrige musikvideoer og reklamefilm er kommet i kassen på den lille Middelhavsø mellem Sicilien og Tunesien. Hvorfor? Det er meget enkelt: På Malta er der masser af sol, pålideligt vejr, lave omkostninger og maleriske locations, der passer til lidt af hvert.
Hovedstaden Valetta giver med sine velholdte middelalderlige bygninger en autentisk flavour til enhver historisk film, og der er opstået en hel filmindustri med produktionsselskaber og studier. Det gælder fx det imponerende udendørsanlæg ved Mediterranean Film Studios. Her er nogle af verdens største vandtanke indrettet og man har 1:1 modeller af piratskibe og undervandsbåde. De enorme indspilningstanke er bygget med en usynlig horisont, så man kan filme søslag og actionsekvenser med Middelhavet som baggrund. Og to kæmpe slisker, der ligner overdimensionerede vandrutschebaner kan plaske kaskader af vand ned over skuespillerne, når der skal optages katastrofefilm.

Narkosefotograf
Vi sejler tæt forbi filmstudierne og kan se de gigantiske kulisser og rekvisitter derinde. Gad vide hvad de er ved at indspille? Associationerne til Hollywood og spændende actionfilm er passende. Vi skal dykke på et engelsk bombefly fra anden verdenskrig, der ligger på 42 meter efter at være blevet skudt ned i starten af krigen. Vi er på vej til Blenheim Bomberen.
Det svenskdrevne dykkercenter Oxygène Malta har et i sandhed internationalt personale. De har instruktører fra bl.a. Polen, New Zealand, Argentina og Sverige og jeg skal i dag dykke med Gary, der er fra Sydafrika. Han har blandet en god nitrox28 til os, for lige at klemme et par ekstra minutter ud af dykket.
Allerede i overfladen kan vi se, at der er noget galt. Vandet omkring Malta er kendt for at være noget af det klareste og reneste i Middelhavet. Men nu har det nærmest en mælkehvid nuance.
Dybderus er en underlig ting. Et dyk til 42 meter vil uundgåeligt give anledning til en vis narkose. Inden vi stiger ned, er det sidste jeg siger til mig selv, at hvis sigten er ligeså dårlig på dybden, skal jeg huske at justere iso-værdien på mit kamera til 400 eller måske 800 for at kompensere for det manglende lys.
Gary og jeg kommer ned som de to første. Med vores ekstra potente gas kan vi nemlig være lidt længere nede end de andre, der dykker på luft.
Desværre er sigten om muligt ringere på dybden, og endnu værre: der er intet flyvrag, der hvor vi lander! Der er bare sandbund og mørke. Ankeret ligger mutters alene. Gary fastgør en line til nedstigningstovet og begynder at søge. Der går heldigvis ikke mange sekunder før vi får øje på flyets propel, og vi begynder straks at tage billeder, mens vi er alene. Gary når dog lige at binde den anden ende af linehjulet til flyvingen, så de andre kan finde vej, når de kommer ned. Vi...