DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

M/F Sappemeer – Vragleksikon #52
1 af 1

M/F Sappemeer

Vragleksikon #52

Tekst: Anders Nygren og Mikael Eriksson

Stockholms sydlige skærgård

Motorfartøjet Sappemeer afgik den 7. november 1969 kl. 14.30 fra Gotland lastet med 649 ton kalksten. Hun havde en besætning på otte personer og var under befaling af kaptajn Søren Nilsson. Hun var en flittig pendler mellem Gotland og Norrland, hvilket også var tilfældet denne novemberdag, hvor hun fandt sin sidste hvile i Stockholms skærgård. Hun er sidenhen blevet et af de mest populære dykkemål i området.
Der var god sigtbarhed og vinden var som en almindelig blæsende efterårsdag omkring 15 m/sek fra sydsydvest. Radaren om bord var ikke tændt. Den automatiske styring var aktiveret og kursen var sat mod Revengegrundets fyr ud for Sandhamn. Derefter var det planen at fortsætte inde i Stockholms skærgård. Efter at have tjekket kursen ved at pejle diverse fyr, mente man at være på rette kurs og satte fuld fart fremad.
Omkring kl. 22.30 stødte fartøjet hårdt på grund og sad fast. Overstyrmand Bengt-Arne Nilsson blev brutalt vækket i sin kahyt da dele af bohavet røg på gulvet. Han tog en matros med for at inspicere skroget og de kunne hurtigt konstatere, at skibet var læk. De tog kontakt til Stockholm Radio, der alarmerede en redningshelikopter. Lænsepumperne blev startet, man opsendte nødraketter og klargjorde redningsbåden samt to redningsflåder.
Tidevandet forværrde situationen og efter 20 minutter fik fartøjet en stærk slagside, der blev gradvis værre. Klokken 22.30, en time efter grundstødningen, kom helikopteren og begyndte at hejse besætningen op. Det var i sidste øjeblik, da Sappemeer nu havde 40 graders slagside.
– Jeg glemmer aldrig, da jeg så helikopteren ankomme lavt i horisonten og jeg kan den dag i dag huske hver eneste detalje i forløbet, fortæller Bengt-Arne Nilsson.
Helikopteren fløj ind mod Stockholm og landede på Bromme ved midnat. Dagen efter begav kaptajnen og overstyrmand Nilsson sig ud til havaristedet med et kystbevogtningsfartøj, men kunne blot konstatere, at fartøjet i nattens løb var gået helt til bunds.
I søforklaringen ved Göteborgs rådhusret fremgik: ”En rekonstruktion i søkortet viser, at fartøjets kurs over grunden har været ca. 4,5º vestligere, end den antagne. Årsagen til dette har ikke kunne fastslås med sikkerhed”. Man angav alligevel et antal mulige årsager såsom forkert indstilling af kursen på automatstyringen, fejl på automatstyringen, at vindens pres på agterskibet eller strømmen har slået fartøjet ud af kurs.

dykningen Dykning på Sappemeer sker fra båd og det er bedste at følge med på en af de regelmæssige ture, der tilbydes af dykkercentre eller -klubber i Stockholmsområdet. Turene udgår normalt fra Dalarö. Da Sappemeer ligger relativt åbent, kan der hurtigt opstå dønninger og blæst ved dykkestedet. Der er en permanent markeringsbøje på vraget.
Sappemeer er et vrag man gerne vender tilbage til, ikke fordi hun har en stor historisk værdi, mere fordi hun er så intakt. En...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også