Michael Waldbrenner

Jeg er taget til Stockholm for at deltage i TECH2006-arrangementet og for at møde nogle af de dykkere, der skal tale i løbet af weekenden. Flere af talerne er ”verdenskendte i dykkebranchen” og jeg ser meget frem til at høre, hvad de har at byde på. Men én af dem vidste jeg i forvejen ikke ret meget om – ikke andet end det, jeg har kunnet opsnuse gennem bekendte og kolleger i branchen. Michael Waldbrenners navn figurerer på masser af nyhedsgrupper på nettet, men egentlige interviews eller artikler om ham, er der ikke meget af. På baggrund af de få ting, jeg havde hørt, forventede jeg at møde en DIR-paragrafrytter, som hænger sig i detaljer, som vi andre finder overflødige og en mand, med en uforsonlig holdning til medierne. Men i virkeligheden møder jeg en hyggelig fyr, hvis grundholdninger og hang til at nyde essensen i dykningen er tæt på min egen. Forskellen ligger naturligvis i nuancerne og dem vil jeg forsøge at afdække.

DIR
Michael dykker efter Doing It Right-principperne, så jeg starter med at spørge ind til DIR. Man kan ofte få følelserne i kog ved at udfordre dette ret kompromisløse dykkekoncept. Smilende sætter jeg mig til rette i stolen og forventer en lang forsvarstale om fortræffelighederne ved DIR-systemet, men jeg bliver meget hurtigt skuffet, da Michaels eneste kommentar er, at filosofien om makkerskab er det vigtigste redskab i DIR. Filosofien virker og passer godt til hans mentalitet. Men hvis han kunne finde en anden og bedre løsning til nogle af deres huleprojekter, så har han intet problem med at vælge den i stedet.
– DIR-dykkere er ikke religiøse, de er entusiastiske… De har set, at det fungerer og de er så begejstrede, at de gerne vil dele den viden med andre, mener han.
Hmm, det kommer jeg vist ikke meget videre med. Jeg beslutter mig i stedet for at høre lidt om hvad det er de to tyskere Waldbrenner og Reinhard Buchaly værdsætter ved de team-medlemmer, der deltager i deres huleprojekter, og her opdager jeg flere væsentlige ting. Overraskende nok er det helt afgørende krav til de potentielle holdmedlemmer, at de skal kunne tale engelsk. Når der deltager dykkere af mange forskellige nationaliteter er det umuligt at gennemføre noget som helst, hvis ikke man som udgangspunkt forstår hinandens sprog. Belært af erfaringerne, fortæller Michael, at det er et punkt, man absolut ikke skal underkende.
– Selv folk af samme nationalitet skal internt i gruppen tale engelsk, når de er men på et projekt for at sikre gruppefølelsen, og for at ingen føler sig uden for. Derudover kan essensen i vores kravspecifikation koges ned til følgende ord: Ensretning af holdninger, udstyr og målsætninger, beretter Michael.

Holdninger
– Holdningerne er vigtige hos en teknisk dykker. En person, der går ind i et projektsamarbejde med andre dykkere med en anden holdning end de andre, kan køre projektet helt af sporet. Alle med interesse for huledykning kan frit...