Mozambique
På den anden side
Når talen falder på Mozambique, så får mange af os, som ikke længere er teenagere, billeder på nethinden af borgerkrig, kommunistguerilla og ulandshjælp. Efter 500 år som portugisisk koloni, vågnede man op en morgen i 1975 og opdagede, at portugiserne ganske enkelt var taget hjem. En blodig borgerkrig brød ud, og først i 1992 sluttede de stridende parter fred. 18 års kommunistisk styre fulgte, og der er stadig mange gader i hovedstaden Maputo, der er opkaldt efter forskellige partikoryfæer og diverse internationale venstrefløjsprofiler – der er fx en Olof Palmes Gade centralt i byen.
I dag er den enorme, men ludfattige nation stille og roligt ved at rejse sig på lidt usikre ben. Mozambique er noget så usædvanlig som et fattigt land, hvor meget er dyrt. Der produceres ikke mange varer. I stedet importerer man fra Portugal og fra nabolandet Sydafrika, hvilket medfører høje priser. For den fattige medborger på gaden er det ikke let. Børnedødeligheden ligger på forfærdelige 7,9 procent, og gennemsnitslevetiden for mænd er kun 40 år. De største helbredsproblemer er manglende sygepleje og HIV/AIDS (mere end 11 procent er smittede). Den høje andel af HIV-smittede betyder, at der findes mange forældreløse børn. SOS Børnebyer har for eksempel en by og skole uden for Tofo. Mozambique modtager meget udviklingsbistand fra Danmark, og udviklingen går trods alt i den rigtige retning.
Turismen en vigtig indkomstkilde og en redningsplanke for de familier, som får chancen for at arbejde inden for sektoren. Maputo er en sjov by at besøge. Der er gang i nattelivet, god musik og en ret anderledes stemning. Men alligevel er det kysten, som er den store attraktion. Mozambiques kyst ud mod Det Indiske Ocean er næsten 2.500 kilometer lang og udsmykket med den ene paradisstrand efter den anden.
Der er en del forskellige dykkeområder langs kysten, men de fleste tager til Tofo, som vi kommer tilbage til.
Archipélago das Quirimbas
Langt mod nord, ud for byen Pemba, ligger øgruppen Quirimbas, hvor de 11 sydligste koraløer er beskyttede i en nationalpark. På grund af Mozambiques så godt som ikke-eksisterende infrastruktur, kommer kun få turister og endnu færre dykkere hele vejen hertil. Men dykkercentrene i området lokker med koraller, skildpadder, søkøer og kælvende hvaler. Her er også mægtige drop-offs. Det her er eksotisk dykning i en kaliber, som kun få har oplevet.
Bazaruto-øerne
1.200 kilometer længere mod syd venter Bazaruto-øerne, som lokker flere turister til. Her dykkes der en hel del og det er først og fremmest koralrevene omkring øerne, som frister. Øgruppen består af fem øer og man dykker hovedsageligt på ydersiden af dem. Når dykkestederne har navne som Baluba Reef bliver man jo nysgerrig. Her er masser af fisk, en hel del forskellige arter af rokker inklusive manta og en hvalhaj i ny og næ. Sigten kan dog være ret varierende. Man når frem til Bazaruto via den...