M.S. Bonita

► Vi mødtes kl. 8 og fik pakket båden. Desværre var vi kun tre mand, så vi overvejede faktisk, om det ville blive for dyrt at køre til Sverige. Men vejret var for godt til at lade være; en beslutning vi ikke kom til at fortryde.
Vi sejlede ud fra Gislövs Läge havn, derfra er der kun ca. 8 sømil ud til vraget, og efter at have smidt loddet i går jeg ned for at binde på. Nede på vraget flytter jeg loddet hen, hvor jeg kan binde på og lægger mit fotostativ samme sted. Med den gode sigt bliver det ikke noget problem og finde det igen. Vraget står flot på kølen som et rigtigt Anders And-vrag, og med en lys mudderbund er der godt lys, og selv om bunden er på 42 meter, bruger man det meste af sin dykkertid på 33 meter, hvor dækket er.

Jeg svømmer ned forbi agterenden med mit kamera og skyder løs, og mens jeg svømmer rundt tænker jeg, at det er helt galt; med den gode sigt skal der en dykker med på motivet for at give et målestoksforhold til vraget og sigten, og allerede efter 30 min. begynder jeg derfor opstigningen. Da jeg kommer op en time før aftalt, er de noget overraskede, men jeg får forklaret årsagen, og en af de andre gør sig klar, mens jeg slapper af i vandet. Nede på vraget – nu med model – svømmer vi en tur rundt. Mens min makker tager video, skyder jeg løs, Det er utroligt, at svømme rundt på vraget med den sigt; sidst jeg var på hende, var sigten omkring otte meter. Der bliver ellers sagt, at det kan kræve et par dyk at få overblik, men med disse forhold er det slet ikke noget problem. Vi skyder sigten til at være omkring 25 meter ud fra vragets længde.

Dér hvor jeg har bundet på, er stedet, hvor hun blev påsejlet, så der er et stort område, hvor hun er krøllet sammen og helt åben. På den modsatte side har hun givet så meget efter, at skroget er bøjet et par meter ud, som var det en coladåse, der var klemt sammen. Så man er ikke i tvivl om, at sammenstødet har været voldsomt. Vraget er rimelig intakt, og der er utrolig mange detaljer, selv om det er dækket af et tyndt lag muslinger. Nede i agterenden ligger trædækket stadig flot, det er stadig muligt at svømme ind under svalegangen, og trappen opad står der stadig.
Desværre er skruen væk, men hun ser flot ud i sideprofil. Ved det bageste lastrum ligger masten, knækket af tidens tand og strømmen, da den i toppen går ud i en trekantet vinkel som forstærkning.

Overbygning
Vi når frem til overbygningen, hvor det kun den øverste af de tre etager mangler, så det er et imponerende syn – især med den gode sigt. Man bliver glad for, at den ligger i svensk farvand; ellers var den bare blevet sprængt væk. Langs overbygningen er det også muligt at svømme igennem svalegangen, og her er der gode muligheder for at kigge ind eller svømme videre ind i vraget, f.eks. kan man i styrbords side komme ind til en mindre motor. Vi synes, at den ser for lille ud til at være hovedmotoren. Der ligger en del rod, men pladsen er ok derinde, selvom vi kun svømmer...