DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Mulle
1 af 1

Mulle

Tekst & foto: Anders Salesjö

Mullen er almindelig sydpå i Europa langs hele Atlanterhavskysten, i Middelhavet og Sortehavet. Langs Danmarks og Sveriges vestkyster samt i Norge er den mindre udbredt, men er ikke sjælden.

Mullen er almindelig sydpå i Europa langs hele Atlanterhavskysten, i Middelhavet og Sortehavet. Langs Danmarks og Sveriges vestkyster samt i Norge er den mindre udbredt, men er ikke sjælden. Arten er truffet i Øresund samt nogle få gange i den sydvestlige Østersø. I vore farvande ser man den især om efteråret på få meters dybde. Man møder oftest de mindre individer på op til omkring 10 centimeters størrelse. Det er sandsynligvis årsunger stammende fra fiskelarver, som er ført nordpå med strømmene fra gydepladserne i den engelske kanal. Voksne fisk kan blive op til 41 cm lange og vejer sjældent over et kilo.

Mullen er en relativt langstrakt og ofte meget smuk fisk. Farvetegningen varierer fra nat til dag. Om dagen har den et mørkerødt længdebånd langs øvre del af kroppen og gennem øjet. Det røde bånd er ofte ekstra kraftigt, når mullen optræder i stimer. Over og under det røde bånd løber et antal gule bånd. Om natten ændres farvetegningen markant. Fisken bliver nu i stedet spættet med ret intensivt røde partier mod en lysere krop. Der er en stor individuel variation i farvetegningen, men den varierer også afhængigt af fiskens sindsstemning. Det bedste kendetegn hos en mulle er nok de to lange, hvide skægtråde under hagen. Skægtrådene er forsynet med sanseceller, der registrerer mekanisk påvirkning og smag. De er i konstant bevægelse, når fisken leder efter mad på sand- og mudderbund. Finder den noget interessant, gennemsøger den bundlaget ved at suge sand og ler ind i munden og lader det siden passere ud gennem gællespalterne. På denne måde kan den si bundlaget ved hjælp af de små udvækster på gællebuerne der kaldes gællestave. Føden består af bundlevende hvirvelløse dyr samt en småfisk i ny og næ.

I hovedudbredelsesområdet i Middelhavet og langs Sydeuropas Atlanterhavskyst svømmer mullen ofte i store stimer og leder efter føde på relativt lavt vand. Man kan på lang afstand se hvor stimen er, idet deres gravende adfærd roder bundlaget op og grumser vandet til. I vore hjemlige farvande ser man normalt muller enkeltvis eller få individer sammen. I Middelhavet er mullen som regel stationær, men bevæger sig om vinteren ud på dybere vand. En del sydligere populationer langs Atlanterhavskysten vandrer nordpå om foråret for at yngle i den Engelske kanal. Legen foregår i maj-juli på 10-55 m dybde. Æggene svæver rundt i vandet og klækker efter 3-4 døgn. De blålige larver lever pelagisk nær overfladen til de er ca. 5 cm lange, derefter opsøger de lavvandede områder langs kysten. De vokser relativt hurtigt og i oktober er de 5-12 cm lange. Det er disse ungfisk man ofte ser på lavvandet sand- og mudderbund om efteråret. Vinteren her i Norden er dog for kold til, at de kan overleve. Muller bliver kønsmodne i et- til toårsalderen og den maksimale levealder er omkring ti år. Mullen er en udmærket spisefisk og den fiskes flittigt i Middelhavsområdet, mens den i vore farvande er så tilpas sjælden, at den er uden økonomisk...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også