Muræner
– hemmelighedsfulde ål
Murænernes familie, Muraenidae, indeholder 200 beskrevne arter, fordelt på 15 slægter. De tilhører ordenen de åleagtige fisk, Anguilliformes. Murænerne har udnyttet ålekonceptet til det yderste, hvilket har givet ophav til en enorm variation i form, farve og levevis.
Den mindste muræne er Snyder’s muræne, Anarchias leucurus, der blot bliver 11,5 cm. Den længste af alle muræner er den langhalede muræne, Strophidon alethe, der kan blive 3,75 meter lang. Men den største er kæmpemurænen, Gymnothorax javanicus på op til tre meter og en vægt op til 35 kg. Den er desuden en af de muræner som dykkere oftest møder i Indopacifik.
Muræner lever primært i saltvand, 12 arter forekommer dog i brakvand fx mangrover og flodmundinger og en enkelt art, ferskvandsmurænen Gymnothorax polyuranodon, fra Indopacifik, lever i ferskvand. De fleste af de muræner, som dykkere møder, lever på revet, men der findes faktisk mange arter, som foretrækker sand- og mudderbund, hvor de skjuler sig i huller.
Muræner har en tyk hud uden skæl. Huden er dækket af et transparent slimlag, der ofte indeholder giftstoffer. Slimen yder beskyttelse mod udvendige parasitter og er en tilpasning til et liv i revner, sprækker og huller med megen mekanisk påvirkning. De muræner, der lever i sand- og mudderbund har ekstra mange slimkirtler i huden. Slimen fra disse kirtler sammenkitter sandkornene i murænens bo og hindrer dermed, at væggene kollapser.
Pletter i ganen
Muræner har ofte karakteristiske mønstre, men farverne er sjældent særlig prangende. En undtagelse er dog næsemurænen, Rhinomuraena aquaesita, der er blå og gul. Som regel har muræner det samme mønster inde i munden som uden på kroppen, dvs. at en plettet muræner er plettet helt ind i munden. Enkelte arter har dog signalfarver som gul og orange i munden. Hvis de føler de sig truet, spærrer de gabet op som en advarsel.
Muræner mangler bryst- og bugfinner. Ryg- hale- og gatfinne er sammenvokset til en lang finnebræmme. Halen er flad og åreagtig, hvilket er ideelt for svømning. Muræner benytter anguilliform svømning, dvs. at de svømmer ved at bugte kroppen sidelæns og de svømmer lige godt forlæns og baglæns.
Sidelinien hos muræner er reduceret til hovedet. Gællespalterne er ligeledes reduceret til et par mindre åbninger langt tilbage på hovedet. Om dagen står de fleste muræner med hovedet fremme og vidt åbent gab, mens de pumper vand ind gennem munden, henover deres gæller og ud af gælleåbningerne. Denne adfærd bliver ofte fejlagtigt betragtet som truende.
Sansearsenal
At muræner ser dårligt er faktisk ikke sandt. De fleste muræner har et udmærket syn og en del arter jager om dagen. Murænernes vigtigste sans er dog lugtesansen, og selvom den er mindre udviklet hos de muræner, der benytter synet til jagt, så er den hos disse arter fortsat fænomenalt god, sammenlignet med andre dyrearters.
Som mange andre fisk har muræner to sæt...
