Nålefisk

Nålefiskenes videnskabelige navn er Syngnathidae, hvilket betyder ”sammenvoksede kæber”. Navnet henviser til nålefiskenes lille tandløse mund, der fungerer på præcis samme måde som en pipette med hvilken nålefiskene kan suge deres bytte ind i den rørformede mund. Kæbemuskulaturen er dårligt udviklet og sugeeffekten opnår nålefiskene ved at udvide svælget på et millisekund, hvorved byttet suges ind gennem den lille mund. Snudens form og længde varierer utroligt meget. Den kan være ekstremt lang som hos Leptoichthys fistularius, kort og krum som hos krumsnudet næbsnog, Nerophis lumbriciformis eller helt mangle som hos slægten Bulbonaricus, hvor hovedet nærmest ligner en knyttet hånd. Hos denne slægt lever arterne skjult i koraller fra slægten Galaxea, hvor de er uhyre svære at opdage. 

Ud over den specielle mund, kan nålefisk bevæge øjnene uafhængigt af hinanden ligesom kamæleoner. Gællespalten er reduceret til en lille åbning øverst bag hovedet. De har ikke skæl som andre fisk, men et hudpanser af benplader, der danner ringe omkring kroppen. Benpladerne har kraftige ribber. Ser man på et tværsnit af kroppen er det ikke ovalt som hos andre fisk, men kantet. Kroppen er meget lidt fleksibel på grund af hudpladerne, men samtidig er nålefisk i stand til at bevæge hovedet uafhængigt af kroppen og har hvad man kan kalde en hals i modsætning til andre fisk. Det er en fordel, når de skal sigte med deres lille mund mod et bytte samtidig med, at de ofte har kroppen forankret til planter eller andet. Den store pjaltefisk, Phycodorus eques, har et skarpt knoglefremspring mellem øjnene, der menes at fungere som sigtekorn.

Crawl

Nålefiskenes finner er dårligt udviklet. Som voksne har ingen af dem bug- eller gatfinner. Nogle har en halefinne, der er kraftigt udviklet hos tangnålene fra underfamilien Doryrhamphinae, mens andre er uden halefinne, bl.a. søhestene, pygmy pipefishes og pipefishes, der i stedet har en gribehale. Rygfinne og brystfinner er forskelligt udviklet. Hos de arter, der svømmer, er disse finner rimeligt udviklet, mens de hos visse ormeagtige tangnåle helt er forsvundet. Disse tangnåle kryber rundt på substratet og bliver ofte forvekslet med orme. Ingen nålefisk er gode svømmere og bortset fra underfamilien Doryrhamphidae, som er de eneste nålefisk, der svømmer frit i vandet, er alle nålefisk knyttet til substratet eller til bevoksninger af tang og ålegræs. Her finder man dem som regel på steder med konstant strøm fx i udkanten af tang- eller ålegræsbevoksninger eller ved revskråninger, hvor de ligger på lur efter små byttedyr som føres med af...