DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Naturklumme – havet som buffer i den globale opvarmning
Der er en konstant udveksling af CO2 imellem havet og atmosfæren. CO2, der cirkulerer i den biologiske pumpe, optages af alger og glider igennem fødekæden som organisk kulstof. Det meste frigives igen som CO2, men en del af det organiske kulstof bliver ikke omsat og synker ned på havbunden. Her oplagres det i tusindvis af år, hvormed det fjernes fra CO2’s cyklus. En stor CO2-mængde pumpes rundt med de store havstrømme (den såkaldte fysiske pumpe). CO2-mængden optages og synker ved polerne, kommer til overfladen og frigives igen under varmere himmelstrøg.
1 af 1

Naturklumme

– havet som buffer i den globale opvarmning

Af Karina Aarup Mikkelsen illustration Charly

CO2 er en vigtig drivhusgas, og der er i disse år fokus på atmosfærens stigende indhold af CO2 og konsekvenserne heraf for klodens klima. Havet lægger en dæmper på klimaforandringerne ved at optage CO2 fra atmosfæren og lagre det i døde organismer på havbunden, og mindsker dermed atmosfærens indhold af drivhusgassen CO2. Men der er ingen garanti for, at oceanernes buffereffekt kan blive ved. Her sætter vi fokus på CO2-kredsløb i havene og dettes betydning for den globale opvarmning.
Kulstof (C) er en vigtig bestanddel af liv på Jorden og det bevæger sig i et evigt kredsløb. CO2 optages ved fotosyntesen af planter og alger, som omdanner det til organisk kulstof. Herfra glider kulstoffet videre i fødekæden, hvor det igen frigives som CO2 ved forbrænding af føde. Indtil mennesket begyndte afbrænding af store mængder kul, olie og gas, var der balance i systemet, men i dag sender vi omkring 7,5 milliarder tons ekstra kulstof ud i atmosfæren om året. Da CO2 er en vigtig drivhusgas, er det stigende indhold af CO2 i atmosfæren et stort problem.

Konstant udveksling
Der er en konstant udveksling af CO2 mellem atmosfæren og havet, og denne udveksling er reguleret af en række fysiske, kemiske og biologiske processer. Havene har indtil nu været i stand til at optage cirka en tredjedel af den ekstra CO2, som er udledt til atmosfæren på grund af menneskelige aktiviteter. Men i takt med øget afbrænding af fossile brændstoffer, er det usikkert, om havene kan følge trit med vores forbrug.

Lagring af kulstof på havbunden
En del af den CO2 som ender i havet optages af alger. Når algerne dør, synker de til bunds. Her kan kulstoffet ligge lagret i tusindvis af år. Der ligger ca. 40.000 milliarder tons kulstof på verdenshavenes bund, hvilket svarer til 5/6 af al kulstof på kloden.
Når døde organismer synker og begraves på dybt vand, fjernes CO2 fra de øvre vandlag, og nyt CO2 kan optages fra atmosfæren. Lagringen af kulstof i oceanerne, har på den måde stor betydning for atmosfærens CO2-indhold og dermed for fremtidens klima.

Havets fysiske pumpe
En stor del af CO2 i havet cirkulerer med havstrømmene. Når havstrømmene når polerne, fryser den ferske del af overfladevandet og saltholdigheden i vandet øges. Det gør vandet tungere og samtidig optager det kolde vand store mængder CO2 (koldt vand kan indeholde mere CO2 end varmt vand). Det tunge, kolde CO2 rige vand synker ned og skaber kolossale, lodrette hvirvler, som presser det kolde bundvand tilbage mod Ækvator. CO2 afgives igen når havstrømmen varmes op og kommer til overfladen. Men denne balancerede CO2-udveksling er følsom. Hvis den globale opvarmning får isen omkring polerne til at smelte, bliver overfladevandet varmere og mere fersk, og forhindres dermed i at synke til bunds med sin last af CO2. I stedet vil der være en konstant afgasning fra havet til atmosfæren.
Hvis de enorme mængder...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også