Naturklumme

Verdenshavene indeholder føde og skaber beskæftigelse til millioner af mennesker rundt om på Kloden. Moderne teknologi har gjort det muligt at udnytte havets ressourcer til det yderste. Alt tyder dog på, at udviklingen ikke kan fortsætte i det samme tempo som hidtil. De kommende generationers mulighed for at opleve verdenshavene som fulde af liv, afhænger helt af en fælles, global indsats på området.
Oceanerne dækker det meste af planetens overflade, og de udgør tilsammen verdens største fabrik. På fabrikken produceres organisk materiale. Mennesket har længe kendt til denne nærmest uudtømmelige fødekilde, og siden forhistorisk tid har vi høstet flittigt af den.
Nu om dage er fiskeriet dog blevet ekstremt moderne. Ved hjælp af store fartøjer samt højteknologiske fangst- og navigationsredskaber er det blevet muligt at fiske i selv de mest utilgængelige dele af verden.

Overfiskeri
Ligesom alle andre levende væsner kan også de arter, som mennesket fisker efter, reproducere og derved erstatte tabte individer. Så længe fiskeriet bliver styret og holdt på et bæredygtigt niveau, vil vi i teorien kunne blive ved med at udnytte ressourcerne. Når denne styring ikke forekommer, og når der bliver fisket for voldsomt, vil det hurtigt gå ud over både naturen og industrien. Havets ressourcer er nemlig ikke uudtømmelige.
Reproduktionsraten inden for en given art afhænger til dels af bestandens størrelse, og den er som regel højest, når der hverken er for få eller for mange individer. Hvis bestanden er for stor, vil reproduktionen nedsættes pga. fødebegrænsning, sygdomme og lignende. Hvis bestanden er for lille, vil reproduktionsraten falde, fordi der ikke er nok kønsmodne individer til at opretholde den.
Derfor er det meget vigtigt at tage hensyn til populationsraten, når man laver fiskekvoter. Hvis en bestand overfiskes, er der stor risiko for, at den kollapser. Det betyder ikke nødvendigvis, at arten bliver udryddet helt. Men tætheden af individer vil være så lille, at det ikke længere er rentabelt at fiske i området. 

Central styring
I gamle dage blev verdenshavene betragtet som hvermandseje, og alle kunne fiske efter eget forgodtbefindende. Sådan er det heldigvis ikke længere. Nu om dage udøver en lang række myndigheder kontrol med fiskeriet overalt på kloden, og der bliver gjort meget for at finde en bæredygtig balance mellem naturens og industriens modstridende interesser.
Fiskekvoter sikrer, at der kun bliver fanget et bestemt antal individer af hver art, men der findes også andre former for kvoter. Fx er der nogle steder kvoter på, hvor og hvor længe et fartøj må arbejde. Der er også regler for hvilke fangstmetoder og -redskaber, man må anvende på bestemte tider af året.