DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Naturklumme – hormonforstyrrende stoffer i havet
Hus af rødkonk (Neptunea antiqua) ved siden af Tributyltin-molekyle (TBT).
1 af 1

Naturklumme

– hormonforstyrrende stoffer i havet

Af: Karina Aarup Mikkelsen Illustration: Charly

Mange vitale funktioner hos mennesker, dyr og planter reguleres af hormoner. Det gælder fx vækst, immunsystem, fordøjelse og reproduktion. Hormonforstyrrende stoffer er en samlet betegnelse for stoffer, der har samme virkning som vores naturlige hormoner. Det er uhyre komplekse mekanismer, og det er så fintfølende et system, at selv meget små koncentrationer kan føre til unormale tilstande. De hormonforstyrrende stoffer kommer fra mange forskellige kilder. Der er dels de naturlige hormoner og dels hormonforstyrrende stoffer som industrikemikalier, lægemidler og forbrugerprodukter. Her sætter vi fokus på Tributyltin (TBT). Et stof, som har haft stor indflydelse på havmiljøet herhjemme og i udlandet, men som heldigvis er under udfasning. TBT hører til en gruppe af stoffer, som betegnes organiske tinforbindelser. Organiske tinforbindelser indgår i bl.a. tekstiler og produktion af plastsilikone med stabilisatorer. De største mængder organiske tinforbindelser kendes fra PVC og bundmaling til skibe, hvor det globalt er blevet anvendt for at forhindre begroning. TBT anses for at være et af de mest giftige stoffer, der med fortsæt er tilført havmiljøet, og de danske farvande er særligt belastede på grund af intens skibstrafik. Imposex Selv meget lave koncentrationer af TBT kan medføre synlige kønsændringer hos havsnegle. Kønsændringerne sker, fordi TBT forrykker balancen mellem hanlige og hunlige kønshormoner, så niveauet af det hanlige kønshormon, testosteron, øges i sneglene. Dette giver sig udslag i, at hunsneglene udvikler hanlige kønskarakterer i form af penis og sædleder. Fænomenet kaldes imposex eller intersex. Visse sneglearter er så følsomme overfor TBT, at én milliardtedel af et gram (ét nanogram) TBT pr. liter havvand (svarende til et sukkerkorn i en svømmehal) er nok til at give sneglene hormonforstyrrelser (kilde: Danmarks Miljøundersøgelser). Pågrund af denne følsomhed har størstedelen af hunnerne af fx purpursnegl (Nucella lapilus) og rødkonk (Neptunea antiqua), udviklet imposex, selv i åbne danske farvande. Giften ophobes TBT og andre organiske tinforbindelser er langsomt nedbrydelige og ophobes i alle fødekædens led. I de danske farvande er nogle af de højeste koncentrationer af TBT fundet i marsvin, der hører til i toppen af fødekæden. Kendskabet til TBT’s hormonforstyrrende virkning og udbredelse, har ført til et globalt forbud mod brugen af TBT i skibsmalinger fra 2008. I EU blev organiske tinforbindelser i maling forbudt fra 1. januar 2003, og det har siden 1991 været forbudt at sælge TBT-holdig maling til skibe under 25 meter. Perspektivering Mange af de miljøfremmede stoffer, som anvendes i dag eller som har været anvendt tidligere, kender vi ikke den fulde effekt af. Samtidig kommer der hele tiden nye stoffer på markedet, uden at der er tilstrækkeligt kendskab til miljøkonsekvenserne. Det er kompliceret at lave miljøkonsekvensvurdering af stofferne, dels på grund af det store antal af miljøfremmede...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også