DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Naturklumme – ned i havets mørke kolde dyb
Kaskelothvalen har en række fysiologiske tilpasninger, som gør den i stand til at dykke til dybder, der langt overgår, hvad noget menneske kan. Mange af disse tilpasninger deler den med andre af havets dybdedykkere som næbhvalerne, søelefanten og læderskildpadden.
1 af 1

Naturklumme

– ned i havets mørke kolde dyb

Tekst Michael Jensen Foto Franco Banfi

Kaskelothvalen hører til blandt verdens største hvaler. Dens jagtmarker ligger dybt nede i en anden verden, hvor solen ikke når ned. Vandet her er kun nogle få grader varmt og trykket er enormt. Ved at kunne reducere sin lungevolumen, sænke sin hjerterytme og opbevare enorme mængder ilt i sine muskler, når den dybder ned til to kilometer. Det er kun ganske få dyr, der er i stand til at dykke ned på disse ekstreme dybder.
Fra havoverfladen tager det kaskelotten omkring 11 minutter at nå jagtmarkerne dybt under overfladen. Inden dykket ligger hvalen og gør sig klar til det dybe dyk. Den fylder sin krop med ilt, for at den skal kunne holde vejret de næste 45-60 minutter. Den tager en sidste indånding, fylder lungerne med luft, vender hovedet nedad, rejser sin store halefinne højt i luften og glider langsomt ned under overfladen. Det er enormt vigtigt for hvalen at være effektiv. Den sænker sit stofskifte og kan lukke af for blodcirkulationen, så kun de mest følsomme organer, som hjernen, hjertet og lungerne, får tilført det iltholdige blod. Svømmer den for hurtigt, forbruges der unødvendig meget ilt. Svømmer den for langsomt, spildes der kostbar tid. Inden længe passerer hvalen de 214 meter som er no-limit verdensrekorden i fridykning (østrigske Herbert Nitsch). Der er stadig langt ned til jagtmarkerne. Det begynder at blive koldt og mørkt. Kaskelotten passerer 300 meter-mærket og trykket fra vandsøjlen er hernede 30 atm eller 30 kg pr. cm2. Vi er allerede langt forbi det punkt, hvor en dykker med atmosfærisk luft i tanken vil kunne overleve og er lige omkring verdensrekorden for dyk med trimix (Franskmanden Pascal Bernabe nåede i 2005 330 meter). Kaskelotten er dog kun lige startet på sit dyk. Stille glider den stadig imod det mørke kolde dyb. Kaskelotten har et par trick i ærmet for at kunne klare de ekstreme forhold. Dens brystkasse er elastisk bygget, så den kan presses sammen og lungevolumenet mindskes. Det kan lade sig gøre fordi kaskelotten kun gemmer omkring ni procent af ilten i sine lunger, hvorimod størstedelen bliver opbevaret i blodet (41 procent) og i de store svømmemuskler (41 procent). Ved denne dybde er lungevolumenet stærkt reduceret, og luften i hvalens krop er nu kun en fjerdedel af den volumen, det var ved overfladen. I dette kulsorte vand ville en dykker være desorienteret og ude af stand til at kunne kende forskel på op og ned. Efter fem-seks minutter når hvalen 500 meter og efter 11 lange minutter når kaskelotten jagtmarkerne 1000 meter under overfladen. Trykket hernede er næsten 100 atm og vandet trykker hvalens krop med 100 kg pr. cm2. Det er typisk på disse svimlende dybder, at kaskelotterne finder deres føde. I de næste 20 til 40 minutter vil hvalen jage tiarmede kæmpeblæksprutter og andre lækkerier nede i det dybe kolde hav, inden den igen langsomt vender tilbage til overfladen og en tiltrængt portion frisk luft i lungerne. 

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også