Naturklumme

Havets allermindste organismer er samtidig nogle af havets vigtigste. Her får du forklaringen på, hvorfor vore hjemlige farvande som regel optræder grønne.
Hvorfor siger man, at vand er blåt, når det nu engang er grønt? Sådan kunne man spørge sig selv, hvis man kun havde dykket i nordisk farvand. Uanset om man dykker i Danmark, Sverige eller Norge, har havvand stort set altid en eller anden form for grønlig nuance. Endnu mere forvirrende bliver det, når man tænker over, at vandet i Rødehavet til gengæld er helt blåt.
Den grønlige nuance i vore hjemlige farvande skyldes milliarder og atter milliarder af små planktoniske alger kaldet fytoplankton. Planktonisk betyder, at de lever i de fri vandmasser, hvor de bliver transporteret passivt rundt med strømmen. De er ganske enkelt for små til at kæmpe imod den.
Fytoplankton er såkaldte primærproducenter. De er i stand til at indfange energi fra sollys og omdanne den til kemisk bunden energi i organisk materiale via fotosyntese. Med andre ord danner fytoplankton grundlaget for stort set alle fødekæder i verdenshavene.
Energien fra solen bliver indfanget ved hjælp af specielle pigmenter, hvoraf det altdominerende er klorofyl. Da klorofyl er grønt, er vi nået frem til forklaringen på, hvorfor vore hjemlige farvande meget ofte virker grønne.
Primærproducenterne absorberer solens lys ganske effektivt, og derfor bliver der meget hurtigt mørkt på dybere vand, hvis der er mange alger i de øvre vandlag. Det er fx ikke usædvanligt, at der er helt mørkt på 35 meters dybde midt på sommeren.