DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Naturklumme – trofiske niveauer
Naturklumme – trofiske niveauer
1 af 1

Naturklumme

– trofiske niveauer

Af Karina Aarup Mikkelsen illustration Charly
Der er en konstant strøm af energi i ethvert økosystem. Den energi, som er oplagret i plante- og algebiomasse, flyder igennem økosystemet i en serie trin hvor man spiser og blive spist – i det vi med andre ord kalder for fødekæder. Her kan du læse om de trofiske niveauer i fødekæderne og om hvordan energien strømmer imellem dem.

Energien i de trofiske niveauer
Tilgangen af energi til et økosystem kommer i form af primær produktion og derfor er mængden af energi i systemet bestemt af omdannelsen af solenergi til primær produktion. 
Mængden af energi i de enkelte trofiske niveauer falder jo højere, man kommer op i systemet. Dette mønster fremkommer, fordi det ikke er hele energimængden, der udnyttes til produktion af ny biomasse og der bliver dermed et mindre energiinput til næste niveau i fødekæden. En væsentlig energimængde forsvinder som varmetab og respiration. Uomsat materiale og affaldsprodukter er ligeledes ikke tilgængelige for næste trofiske niveau.
Kun ca. 10 procent af energien passerer fra et niveau til det næste. Dvs. at hvis herbivorerne (planteæderne) æder 1000 kcal af planteenergi er det kun ca. 100 kcal der omdannes til herbivor biomasse, 10 kcal til første-niveau carnivor biomasse, og 1 kcal til andet-niveau carnivor biomasse. Carnivorer er kødædere.
10 procents reglen er kun en tommelfingerregel. Der kan være stor forskel på effektiviteten hvormed de enkelte arter omsætter materiale til ny biomasse. Det afhængig af hvor svært omsættelig fødekilden er og hvor stort energitabet er til varmeproduktion og respiration.

Biomassen i de trofiske niveauer
Med et tab på ca. 90 procent imellem de trofiske niveauer betyder det, at der generelt må være en væsentlig større biomasse af primær producenter i forhold til herbivorer og ligeledes må biomassen af herbivorer være større end biomassen af carnivorer.
Denne fordeling kan dog godt se anderledes ud i det åbne hav, hvor primærproduktionen hovedsageligt foregår ved mikroskopiske alger. Disse organismer har en kort livscyklus og en hurtig reproduktion. De bliver hårdt græsset af herbivor zooplankton, der er større og har en væsentlig længere livscyklus. Det resulterer i at algebiomassen, på trods af den massive produktion, er lavere sammenlignet med biomassen af zooplankton herbivorerne.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også