DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Naturklumme - dybhavets hemmeligheder
Naturklumme - dybhavets hemmeligheder
1 af 1

Naturklumme

- dybhavets hemmeligheder

Af Casper Tybjerg

Det er koldt, mørkt, ubarmhjertigt og der lever mærkværdige væsener, som mest af alt ligner monstre fra science-fictionfilm. Dybet gemmer stadig på mange hemmeligheder, som kun de færreste – eller slet ingen – kender til. Derfor fået har dybhavet i marinbiologiske kredse fået kælenavnet det indre univers.

Lever under sultegrænsen
Solens stråler trænger ikke langt ned i de store verdenshave. Faktisk er det kun et ganske tyndt lag vand i de øverste vandmasser, som er under indflydelse af livgivende lys fra solen. Fra omkring 300 meters dybde og resten af vejen ned, er der altid mørkt som natten.
Alligevel lever millioner af dyr i dybet. Langt de fleste af dybhavets fødekæder er helt afhængige af at få føde fra de øvre vandmasser, hvor primærproducenterne (alger og bakterier) producerer kemisk bunden energi ved hjælp af fotosyntese.
Når alger og andre fotosyntetiserende organismer dør, så synker de ned i mørket, hvor de bliver ædt og nedbrudt. Maden drysser med andre ord ned som sne fra himlen. Man har ved forsøg opdaget, at døde alger kan synke med en hastighed på op mod 500 meter i døgnet.
Uden den konstante forsyning af mad fra de øvre vandmasser kunne store dele af livet i dybhavets mørke ikke eksistere. De fleste af de synkende partikler bliver ædt, før de når langt ned, og kun omkring fem procent når hele vejen ned til de dybeste dele af havet. Med andre ord har en organisme sværere ved at skaffe føde, jo længere nede i dybets mørke, den lever. Af samme grund falder antallet af fisk og andre organismer drastisk efterhånden som dybden øges.
Forskere har estimeret, at der typisk er fem til ti gange så få organismer på 500 meters dybde og muligvis 100 gange færre organismer på 4000 meters dybde, end der er i havets øvre vandmasser.

Naturens sidste hemmeligheder
Endnu ligger store dele af verdenshavene hen som enorme, uudforskede områder og disse steder gemmer stadig på hemmeligheder. Det er ikke mange år siden, at et forskerhold kortlagde et af sidste århundredes største overraskelser, nemlig et rigt, selvforsynet samfund af organismer, som trivedes på stor dybde og helt uden lys. Den livsnødvendige energi til dette samfund, der findes i særligt aktive vulkanske områder i dybhavet, kommer fra jordens indre i form af svovlforbindelser. Energien fra jordens indre erstatter med andre ord solen som kilden til livet. Opdagelsen var bl.a. revolutionerende, fordi man på det tidspunkt ikke troede, at liv kunne eksistere uden lys.  
Der er flere årsager til, at man ikke påbegynder en detaljeret udforskning af dybhavet i alle verdenshavene, men hovedårsagen er økonomisk. Det er ganske enkelt for dyrt at forske i dybhavet. Det koster 100.000 kroner (eller mere) i døgnet at drive et videnskabeligt fartøj, og kun de færreste forskningsresultater fra dybhavet kan betegnes som økonomisk vigtige.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også