Nitrox
– bedre end den rene luft
I sportsdykningens barndom indåndede man altid atmosfærisk luft, når man dykkede. Men luft er faktisk ikke særlig velegnet til andet end at pumpe i bildæk! Nitrox er svaret – og i dag kan alle lære at anvende nitrox allerede på et grundkursus. Vi opdaterer din viden om nitrox, og forklarer fordele og ulemper ved gasarten.
Tag en dyb indånding. Du har lige indåndet nitrox! Nitrox er nemlig en sammentrækning af nitrogen og oxygen og det er jo som bekendt hovedbestanddelene i luft.
Der er mange, der benytter betegnelsen iltberiget luft (enriched air), for at præcisere, at der er tale om en gasart med mere oxygen end normalt. Nitrox32 har fx 32 procent oxygen i stedet for de 21 procent i atmosfærisk luft.
Logikken bag nitrox er enkel: Udskift noget af nitrogenet med mere oxygen. Mindre nitrogen i flasken betyder mindre nitrogen i dykkeren og dermed færre problemer med trykfaldssyge. Der er dog intet, der tyder på, at narkosen er mindre med nitrox end med luft, så det anbefales at opfatte nitrox som lige så narkotisk som luft. Nitrox handler først og fremmest om at opnå længere bundtider på moderate dybder.
Der er dog ét men: Mere oxygen betyder, at du skal overvåge din oxygeneksponering, men det er ikke kompliceret at lære og stort set alle moderne dykkecomputere rækker dykkeren en hjælpende hånd.
Nitrox er ikke helt så tilgængeligt som luft, selv om flere og flere dykkercentre får nitroxanlæg. Talrige steder – især på velbesøgte dykkedestinationer med mange årlige gæster – koster nitrox det samme som luft – det er simpelthen gratis. Et nitroxkursus er heller ikke dyrt og ofte kan dykkene kombineres med andre kursusaktiviteter. Nitrox er kommet for at blive, og for lige at aflive en myte: dykning med nitrox er ikke i sig selv teknisk dykning, selv om nitrox også er et vigtigt værktøj for tekniske dykkere. Har du endnu ikke lært at dykke med nitrox, så skylder du dig selv at sætte det øverst på listen over mål for den nærmeste fremtid!
Dinosauren åndede nitrox
Luft er ikke hvad det har været. Blandingen af primært nitrogen og oxygen, som vi kalder for luft, er noget evolutionen har forsynet vores atmosfære med. Og at det netop er dette blandingsforhold, vi har til rådighed nu, hvor vi også har opfundet dykning og dermed et behov for at trække vejret under tryk, er en ren tilfældighed. Jorden menes at være omtrent 4,5 milliarder år gammel, men i de første to milliarder år var der ikke noget oxygen i jordens atmosfære. Oxygenet dukkede først op for omkring 2,5 milliarder år siden. Og siden da har oxygenindholdet svinget en del. Geologerne mener, at det har pendlet mellem 15 og 30 procent over de sidste 550 millioner år.
Der er noget, der tyder på, at dinosaurerne levede i en meget mere oxygenrig atmosfære, end vi gør. Faktisk kan det forklare en del mysterier om de store fortidsskabninger. Fx hvordan de tunge flyveøgler kunne generere nok energi til at lette fra jorden. Med andre ord kan man sige, at dinosaurerne åndede nitrox...
Helt præcist har vi i nutiden en fordeling i atmosfæren på 20,946 % oxygen og 78,084 % nitrogen. Resten (knap 1 %) udgøres af især argon og kuldi-oxid. I praksis plejer vi for nemheds skyld (også i resten af denne artikel) at sige, at atmosfærisk luft består af 21 % oxygen og 79 %...
