No Limits

I året 1952 eksperimenterede den franske læge Cabarrou med menneskets brystkasse. Han undersøgte, hvad der ville ske, hvis man fridykkede dybere end 50 meter. Hans forskning blev en streng advarsel til alle, der havde idéer i den retning. Han konkluderede: ”Après, il s’écrase” (dybere bliver man knust).
I sommeren 1961 tog fridykkeren Enzo Maiorca sagen i egen hånd. I Ustica tog han et dybt åndedrag og styrtdykkede lige forbi den magiske grænse ned til 51 meter. På den tid troede man ikke, at kroppen kunne tåle at gå dybere, men senere gik Annabel Briseno, der var en bedstemor i 50’erne, ned på 71 meter, og tilbage i 2002 dykkede Tanye Streeter til 160 meter i disciplinen no limits. Det var dengang dybere, end nogen anden mand eller kvinde havde været.

Det store blå
Fridykkernes stræben efter at nå store dybder handler både om at modbevise forskernes påstande og om at vise, hvor grænseløs menneskekroppen og viljen er. Det sættes på spidsen i fridykningsdisciplinen no limits – uden grænser. Navnet giver både en ordret og en filosofisk beskrivelse af, hvad det handler om. Det er den dybeste og farligste form for fridykning, hvor dykkeren hænger fast på en metalslæde. Slædens vægt trækker hurtigt hele ekvipagen ned til enden af linen. Nede i dybet skal dykkeren kæmpe mod nitrogennarkose og ekstremt tryk og samtidig fylde en ballon fra en gasflaske, som kan løfte ham eller hende tilbage til overfladen.
Denne disciplin blev udødeliggjort i Luc Bessons film Le Grand Bleu og er den mest spektakulære, som vækker størst opmærksomhed i medierne. Den er også årsag til, at fridykning er klassificeret som en ekstremsport.
For hver meter rekorddybden blev øget, blev lægerne stadig mere forvirrede. Men så blev de begejstrede over at opdage kroppens utrolige evne til at tilpasse sig, hvilket gjorde det muligt at nå dybder, der havde været betragtet som helt uopnåelige.

Det førte til opdagelsen af fænomenet blood shift. Det indebærer, at blodet strømmer fra arme og ben ind mod brystkassen, hvor det fylder tomrummet efter de sammenpressede lunger. Det er derfor, at brystkassen ikke bliver knust som Cabarrou havde spået. Blodet giver også mere oxygen til muskler, hjerne og hjerte. Pulsen og stofskiftet reduceres, og milten trækker sig sammen, hvilket afgiver op til ti pct. mere hæmoglobin til blodet.
Vores viden om, hvordan kroppen tilpasser sig højt tryk, øges hele tiden. Samtidig finder fridykkere og udstyrsproducenter hele tiden på nye teknikker og metoder, som kan bringe den endnu dybere.

No Limits
I no limits udskifter man ofte masken med en næseklemme og et par fluid goggles. Disse svømmebriller er fyldt med vand og forsynet med linser, der korrigerer lysbrydningen. Dermed slipper man for at skulle trykudligne masken og kan spare luft til at trykudligne ørerne. Smerten fra trykket på trommehinderne er en af de største begrænsende faktorer, så derfor...