Nordnorge
– kolde kår i Kirkenes
Dagene flyver forbi som i en drøm af sne og is. Nordlysets herlige farver flammer over fjordene. René Lipmann tilbragte sin istid langt oppe i Nordnorge. Chefredaktøren på det hollandske dykkemagasin Duiken oplevede et fascinerende vintereventyr med
isdykning og udflugter på snescooter og hundeslæde.
Med højre hånd giver du gas. Med den venstre bremser du. Sørg for, at du har mindst 20 meters sikkerhedsafstand til scooteren foran, forklarer Lars Petter Øie. Han er chef for Arctic Adventure Resort i Nordnorge. Efter den korte anvisning begiver vi os af sted mod vores mål: Myggvann. ”Myggesøen” ligger i nærheden af Kirkenes, højt oppe i det nordligste Norge. Om vinteren er det et ideelt sted til isdykning, men det er forbundet med lidt besvær at komme hertil. På grund af den arktiske kulde og fartvinden under scooterfærden har jeg både en tyk hue og en styrthjelm på hovedet. Under tørdragten og min sædvanlige underdragt, bærer jeg tykt termoundertøj. Uden på det hele har jeg trukket en knaldrød overlevelsesdragt og fødderne er stukket ned i snestøvler. Jeg er altså temmelig godt polstret, men jeg bliver alligevel glad, da Alexander Eid hæver armen. Han er vores IANTD Nordic Ice Diver-Instructor. Den løftede arm er signalet til, at vi skal stoppe. Et militærtelt venter i den øde isørken på den tilfrosne sø. Fjeldtoppene rundt om Myggvan ligger dækkede af dyb sne og alle lyde dæmpes i den hvide stilhed.
– Vi deler os op i to grupper. Den ene saver en trekantet våge i isen. Den anden skraber sådan et mønster her, forklarer Alexander. Med fingeren tegner han mønsteret i sneen. Det består af to cirkler og minder om en dartskive. Den ene cirkel i omtrent 15 meters radius fra vågen og den anden 30 meter ude. Fra centrum skal der gå en række lige eger gennem cirklerne. Under isen kommer mønstret til at fungere som en skydeskive og egerne hjælper med orienteringen, hvis en dykker skulle komme til at tabe kontakten med livlinen.
I det opvarmede telt tager jeg dykkerudstyret på. I går lavede vi endnu et tjekdyk i åbent vand i den beskyttede Jardfjord, men jeg føler mig alligevel lidt nervøs. I stedet for en octopus, har jeg en separat flaske som alternativ luftkilde. Flasken hænger i en D-ring på vesten. Under vesten bærer jeg en klatresele og i den er livlinen fastgjort med en karabinhage med skruesikring. Det lyder enkelt, men sikringsskruen er frosset fast. Med et krus varmt vand er problemet dog snart løst. Alexander kaster resten af det kogende vand op i luften – det fryser øjeblikkeligt og falder som isstykker ned i sneen.
– OK, så er det din tur, siger Alex og peger på mig. Støttet af hjælpsomme hænder vralter jeg som en pingvin frem til vågen. De andre beskytter sig med skind fra rener i den pibende vind. Jeg glider ned i vandet. Her på midten af søen er isen 80 centimeter tyk, og nedenunder er vandet glasklart. Kanon! Jeg stopper lige under isdækket og kigger fascineret på mine udåndingsbobler. Over mig danner solskinnet et fortryllende lysspil i mønstret af gange i sneen oppe på isen. Jeg lader mig langsomt synke ned for at tage nogle billeder.
Fastklemt under isen
På næste dyk skal vi lave en redningsøvelse. – Største tilladte afstand fra vågen under isen er 30 meter. Vi...