DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Norge  Norge
Oslofjorden – elsket og hadet
Svestad Brygge er et populært og lettilgængligt dykkested med flere vrag. Lige ved siden af broen finder du vraget efter fiskerbåden Bounty på ti meters dybde.
Oslofjorden – elsket og hadet
Muren er en af de smukkeste dykkesteder i Oslo. Der er få, som kan matche det, når det gælder fiske- og dyreliv. Her omgiver en gruppe havkarusser fotografen.
Oslofjorden – elsket og hadet
I oktober kommer små de tiarmede blæksprutter op på lavt vand. Fremfor alt under natdyk har du gode muligheder for at møde de smukke og blinkende skabninger. Dette billede er taget i Drøbak.
Oslofjorden – elsket og hadet
En smuk reje poserer på en hvid søpung. Oslofjorden er fuld af små farverige overraskelser for dem, som ser nøje efter.
Oslofjorden – elsket og hadet
I Oslofjorden kan du faktisk dykke med hajer. Hvert forår kommer den småplettede rødhaj ind i området omkring Sjøstrand.
Oslofjorden – elsket og hadet
Nøgensnegle er altid populære, ikke mindst blandt fotografer. I Oslofjorden er der mange smukke arter, blandt andre trådsneglen Flabellina pellucida.
Oslofjorden – elsket og hadet
Det findes også lidt anderledes genstande på bunden af Oslofjorden. Meget af skramlet bliver faktisk hjemsted for fisk og andre bundlevende dyr. Her står et arrangement af havemøbler i plastik ud for Svestad Brygge.
Oslofjorden – elsket og hadet
Kaptajn Sorte Bills Skude er det dybeste vrag på Svestad brygge. Hun ligger på 25-30 meter. Efter du har udforsket dette vrag, svømmer du videre til det næste, og det næste ...

Oslofjorden

– elsket og hadet

Tekst og foto Lill Haugen
Grumset, gråt og trist? Næh, ikke altid. Oslofjorden kan faktisk sagtens overraske positivt. Skal du til Oslo, så prøv at dykke i Norges mest kendte og tilgængelige fjord – kun en færgetur fra København.

Brunalgerne ligger som et tag oven over os. Det er koldt og næsten mørkt. Oslobåden fra Danmark sejler tæt forbi, og den skaber vibrationer som et middelsvært jordskælv. På bunden fouragerer en koloni af røde trådsnegle, og en stime småtorsk kigger nysgerrigt frem. Nogle smukke søanemoner lokker os nærmere med deres tropiske farver. Er Oslofjorden mon bedre end sit noget grumsede rygte?
Mange norske (og en del svenske) dykkere har indledt deres dykkerkarriere blandt stenblokkene ved Norges hovedstad, Oslo. De har gennemført deres første famlende dyk i det kolde og mørke oslofjordsvand. Instruktørerne forklarer situationen for deres nervøse grundkursuselever: – Kan du klare at dykke her, så kan du dykke hvor som helst! Der er måske nogle, der giver op, men de allerfleste nyder alligevel følelsen af at begive sig ned i et nyt element – trods kulde, mudder og algevækst.
Den indre del af Oslofjorden er nærmest berygtet i Norge for dårlige dykkeforhold – eller i hvert fald varierende i bedste fald. Sommetider besøges fjorden af dykkere fra den norske vestkyst eller fra Nordnorge. For dem bliver et dyk i Oslo ofte en chokerende livløs og grå oplevelse. I det mindste sammenlignet med den norske vestkyst og dens tangskove, fiskestimer og blå, klare vand. Der er naturligvis ingen mangel på spydige kommentarer.

Norges mest ”udnyttede” fjord
Oslofjorden er Norges mest benyttede fjord – både blandt fartøjsskippere, bådfolk, sommerhusejere og dykkere. Kun et kort stykke fra storbyen Oslo er der mulighed for herlig dykning – på trods af, at der bor et godt stykke over en million mennesker omkring fjorden. Fra Langesundsfjorden i vest til den svenske grænse i øst ligger der i alt 11 byer og en række landsbyer.
Ingen har helt styr på, hvor mange sportsdykkere som findes i Norge, men man antager, at en stor del af dem holder til i Oslo og omegn. Alene dykkercentret Dykkesport A/S uddanner mere end 500 nye dykkere pr. år, og deres tilknyttede dykkerklub har ca. 2000 aktive medlemmer. Mange af dem holder af at dykke ofte, og så må de nødvendigvis dykke i Oslofjorden. Efterhånden opdager mange, at Oslofjorden er bedre end sit rygte – og det gælder også dykkere fra andre skandinaviske lande. Fjorden har både gode, dårlige og helt fantastiske dage, så hvis du alligevel er på vej til Oslo, så tag dykkerudstyret med, og test området med et dyk eller to!
Storbyfjord med udfordringer
Den indre Oslofjord er den del, som ligger nord for det smalle Drøbaksund. Fjorden ligger i Oslo og Akershus kommuner, og den strækker sig hele vejen ind til havnebassinet foran Rådhuskajen i Oslo. Den er tre til syv kilometer bred.
I årene efter krigen øgedes forureningen i Oslofjorden hurtigt, og efterhånden faldt fjordens popularitet som feriemål. Det var især udledning fra industrier og befolkning, der medførte forurening. Det bliver værre af, at der ved Drøbak dannes en tærskel på bunden. Udskiftningen...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også