OWUSS-scholarship

Mit år er ved at rinde ud. Når jeg skriver dette, er der kun få uger tilbage, før jeg giver OWUSS-depechen videre til den næste scholar ved den traditionelle ceremoni i Explorers Club i New York City. Men inden da, har jeg rejst til to ekstreme steder på kloden for at filme under vandet, hvilket jeg er kommet til at holde meget af i løbet af mit år. Men også for at skrive mine første professionelle artikler.
Som den første OWUSS-scholar fra Holland, har jeg fået stor støtte fra Rene Lipmann, der er redaktør på det hollandske dykkermagasin Duiken. Han har tilbudt mig en læreplads på magasinet, hvor jeg kan få praktisk erfaring med dykkejournalistik, forlagsvirksomhed og mediebranchen i det hele taget. Og så ydede Marlynda Elstgeest fra Waterproof Expeditions et bidrag til scholarshippet ved at sponsore en rejse til et meget specielt sted: verdens ende. Både Duiken og jeg blev inviteret med på en Waterproof Diving Expedition til Antarktis! Vi sejlede fra Ushuaia i Argentina, og derfra tog det mere end to dage at krydse Drake-strædet. Vi fulgte en klassisk rute forbi Shetlandsøerne med kursen mod den Antarktiske Halvø. Vandtemperaturen var minus to grader, men vores tørdragter holdt os varme – både over og under vandet. Den maksimale dykketid var dog sat til 45 minutter og vi måtte ikke dykke dybere end 20 meter. Der er nemlig ingen dekompressionsfaciliteter inden for en radius af flere tusind kilometer…
Alt var smukt dernede på det ekstreme kontinent. Høje bjerge brød horisonten med stejle gletsjere, der droppede direkte ned under vandet. Isbjergene drev forbi og reflekterede solens stråler smukt. Hvalerne viste deres finner og haler, og vi fik oven i købet mulighed for at snorkle med dem. Vi så enorme pingvinkolonier på de få vulkanske klipper, der ikke var dækket af is. Vi dykkede langs klippevægge oversået med grøn og rødlig kelp-skov, anemoner og svampe. Havbunden var dækket med tusindvis af lyserøde søstjerner. Nysgerrige pelssæler fulgte os, og den mindste af dem spejlede sig i min kameralinse, hvorefter den prøvede at sætte tænderne i sin egen refleksion. Vi dykkede også med leopardsæler. Disse fantastiske skabninger kan vokse sig op til fire meter lange, hvilket sommetider kan blive ret skræmmende. Men ellers er de uhyrligt sjove.
For første gang i mit liv dykkede jeg ved isbjerge. De første tre-fire meter er ret grumsede, der hvor det ferske smeltevand møder saltvandet! Men nedenunder på omkring fem meter klarer sigten op. Dybe lodrette linjer løber ned og changerer fra skinnende hvid og turkis til mørkeblå og sorte nuancer. Strukturen fornemmes både som hård og blød på én gang og isbjerget føles underligt at røre ved. Men det er fabelagtigt!
At dykke og at være i Antarktis overgik mine vildeste forventninger. Men snart befinder jeg mig på den modsatte side af kloden! Hvidehavet i Rusland ligger lige over polarcirklen og her skal jeg sammen med Duiken lære at dykke under isen for at filme de smukke...