DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Filips dagbog april
Raja Ampat byder ikke bare på eksotisk makroliv – der er også storslåede revscenerier.
OWUSS-scholarship – Filips dagbog april
Fillip betragter en af de mange mærkelige skabninger, der lever i koraltrekanten.

OWUSS-scholarship

– Filips dagbog april

Af Filip Wolski

Denne måned af mit Scholarship tilbragte jeg under langt varmere himmelstrøg, end jeg havde gjort hidtil. På DEMA-showet mødte jeg Stein Zahl, der er leder af Kararu Dive Voyages. Han inviterede mig på et praktikophold om bord på en af deres liveaboards. De opererer i Indonesien, og båden jeg skulle med på – KLM Cheng Ho – var i øjeblikket i Raja Ampat-regionen. Det var en chance, jeg ikke kunne lade gå min næse forbi. Dels kunne jeg lære om, hvordan man opererer sådan et fartøj, men først og fremmest ville jeg opleve masser af fantastiske dykkesteder. Så efter mit ophold hos Liquivision fløj jeg fra Vancouver til Jakarta og derfra videre til Sorong i West Papua.
Endelig kom vi frem til båden. Cheng Ho er en traditionel phinisi-skonnert, og alt er bygget i træ, men motor, elektricitet og elektronik er alt sammen up to date og i en standard, du kan forvente af en moderne båd. Efter de sidste, afgørende forberedelser, stævnede vi ud på vores første tur, der dækkede det bedste i Raja Ampat-øriget!
De følgende dage rejste vi fra ø til ø, og vi dykkede fire dyk næsten hver dag med mindst en times dykketid på hvert dyk. Revene ved Raja Ampat er præget af stærke strømme, som medbringer masser af næring til hundredvis af koraller, fisk, skaldyr, bløddyr ...
Disse øer er hjemsted for det største antal af undervandsarter i hele verden – og mange af dem lever kun her. Jeg så masser af ting, jeg aldrig har set før – fx manta, leopardhaj, longimanus, spøgelsesnålefisk og pygmæsøheste. Vi fandt oven i købet et par ting, der fik de lokale guider til banke på deres flasker som gale, såsom wonderpus, eller det store højdepunkt: en blåringet blæksprutte!
Den første tur begyndte 23. december, så vi fejrede alle jul om bord med den amerikanske tradition: fyldt kalkun. Og ugen senere fejrede vi nytårsaften. På en liveaboard er der mange gæster, der går tidligt i seng, men den første skål var kl. 22 – nytår i Sydney. Derefter fejrede vi Vladivostoks, vores og til sidst Balis nytår, inden de sidste gik til køjs for at få lidt søvn inden de første dyk i 2010.
Mit job om bord var at observere og hjælpe lederne. Jeg så, hvad der skal til for at køre en liveaboard-operation som denne. Jeg lærte, hvordan udgifter og finanser fungerer, og hvordan det hele foregår bag kulisserne. Og i min fritid, når der ikke var behov for ekstra divemasters, havde jeg mulighed for at dykke med mit Light & Motion-hus masser af gange, og jeg fik skudt mange timers video.
Selv om vi var der i den våde sæson, regnede det ikke en eneste gang under turen. Da første uge var slut, efterlod vi vores gæster i Sorong, og snart startede den næste tur, denne gang tilbage til det sydlige Raja Ampat. Nu skulle vi besøge de allersydligste øer og krydse over til Ambon Island. Vi dykkede blandt andet i Ambon harbour, der er berømt for sit makroliv.
Bådens sæson lakkede mod enden, og vi sejlede hele vejen fra Ambon til Bali. Jim (cruise director) og...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også